Egtved tilhørte engang kongen

Indtil 1765 hørte Egtved sogn under Kolding Rytterdistrikt. Det indebar at bønderne var fæstebønder og skulle stille med en rytter til landets forsvar i krigstid. Derudover havde bønderne pligt til at køre med varer og aflevere en vis aftalt mængde naturalier på Koldinghus, der dengang var kongeslot. Til gengæld var de fritaget for hoveriarbejde, som de fleste andre bønder måtte på herregårdene. På Brakker Nygård sad den øverstbefalende for rytteriet og de bønderkarle, der var udtaget som ryttere, havde deres udrustning med hjemme på gårdene, men mødte jævnligt til eksercits og øvelser. Andre hvervede soldater boede i nogle barakker, deraf stednavnet Brakker.

Ved en stor auktion i Kolding i året 1765 blev hele Ryttergodset imidlertid solgt af Kronen og overgik nu til selveje for beboerne og enkelte andre, men det var en meget stor økonomisk byrde for bønderne at udrede købesummerne. Pastor Knud Storm (sognepræst i Ødsted og Egtved 1733-1772) beklager sig over, at han får alt for lidt ind som offer af sine sognebørn. Præsten ser i det hele taget meget mørkt på forholdene for bønderne efter salget af Ryttergodset, som det fremgår af en af hans indberetninger til biskoppen.

Med hensyn til skovene, da er der i Egtved og Bøgvad skov til ”fornødenhed”, men da bønderne nødes til at sælge deraf til deres udgifter, så vil skovene vel ikke vare så længe. Træ kan sælges til vesterboerne til lægter, klover, bundstager, hilder, træsko og vogntømmer, hvorved bønderne slider deres heste og vogne op og forsømmer deres avling. I Egtved er der moser, dog så langt borte, at man kun kan hjemage 6 a 7 læs en hel lang sommerdag.

Ulve og ræve haves ikke. Rådyr, hjorte og harer samt fuglevildt er næsten bortskudt og fordreven, siden bønderne købte sig selv, og hver som vil, skyder.
Af fiskeri haves ikke synderligt i Egtved uden nogle få foreller i bækken og gedder og aborrer i de små ferske søer, Skærsø, Hejlskov sø, og den sidste Brudsø, der har sit navn af en brud, Wusse, som med sin brudeskare i snefog om vinteren blev forvildet og kom ud på isen, der ikke kunne bære, hvorfor de alle druknede.

Af håndværksfolk er der ingen, undtaget er de, som efter forordningen må bo på landet. Fattige kvinder, som spinder, må leve af vand og brød, om de skal betale deres ”ekstraskat”. Ellers bliver de udvist af husene, hvis ejere hverken kan eller vil betale for dem.
Der lever 417 indbyggere i Egtved og 147 i Ødsted sogn. Bygningerne er af bindingsværk med lervæg, undtagen i Bølling, hvor mursten brændes til husbrug. Tag af rughalm, bjælker og sparreværk nu til dels af bøg, det falder de fattige bønder for kostbart at købe fyrretræ.
Bøndergårdene består af én længe stuehus, én længe lade, én længe fæhus og én længe stald, samt huggehus og vognskur.