Vi anede ikke hvad kød var

Min barndomsverden var lille. Skolen i Grove, forsamlingshuset i Sem, Trinderupgården og et par ture til Assens på cykel ind gennem skoven. Det var ikke altid rart. Børnene i Assens så ned på os råbte undertiden efter os fra det fattige Edderup. Jeg kan huske, at jeg købte små, bløde bamser og røde eller stribede bolcher.

Vi legede, når vi ikke skulle arbejde. Vi kedede os aldrig. Det ord lærte jeg langt senere. Jeg tror, vi var meget fantasifulde. Selvom vi ikke havde mange legesager, så var der jo alligevel så mange ting, vi kunne bruge, når vi boede på landet.

Var vi ude, spillede vi pind, sparkede til dåsen, legede gemmeleg, byggede hytter i skovene, legede køkken med gamle køkkensager og byggede små huse af træstykker eller mursten til kartoffeldyr og mennesker. Vores dukke, Lange Maren, havde en turnips til krop. Hun var opkaldt efter naboens svigerdatter.

Vi brugte også meget dukker og klæde-ud tøj. Far havde lavet et et-etages dukkehus med tag, og mor havde syet et par puder til dukkerne. Jeg skulle selv sy dukkernes tøj. Jeg øvede mig meget i at sy og strikke til de få dukker, jeg havde. Der var et par celluloiddukker. De var nu for det meste gemt væk, de var ikke til daglig leg.

Vi spillede også med hønse- og dueringe og snipper. Jeg var interesseret i at bytte mig til nogle af de smukkeste – min storesøster gik mest op i at vinde og få mange. Vi legede med de påklædningsdukker, der var på havregrynspakkerne. De var tegnet af Christel. Jeg var meget vild med disse flotte langbenede piger. Dem tegnede vi/ jeg masser af tøj til. Jeg legede mest med min storesøster, Birgit. Min lillesøster, Inger, legede jeg ikke så meget med.

Naboens Annelise var midt mellem os aldersmæssigt. Om vinteren var det mest hos hende, vi legede. De havde bakkerne. Vi forglemte os tit, når vi legede. Vi blev ved, til vi hylede af kulde. Vi har endnu de to slæder, vi legede med, og bruger dem stadig.

Jeg var glad for at klatre i træer, og hvor var det dejligt med alle de træer, der gav frugt: Blommer, forædlede mirabeller, æbler, kirsebær og nødder. Det hører til mine dejligste minder at lege i og spise frugterne fra træerne. Jeg føler mig rig, fordi vi havde alt det dengang. Jeg har stadig en del af tingene og træerne.

Jeg tror, vi tjente lidt penge ved at plukke bær: Jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær og tyttebær. Jeg var meget glad for at komme hjem, få kurven i hånden og så ned for at spise en blomme lige fra træet, inden turen gik op i heden for at plukke tyttebær.

Jeg brugte også en del tid med at klatre og lege i de krogede ege. Faldt jeg ned, faldt jeg blødt på lyng, revling og tyttebær. Min storesøster, Birgit, var mere arbejdsom.

Far læste af og til historier for os, måske var det H. C. Andersens eventyr. Vi ville ikke så gerne i seng. Om vinteren læste Far højt for Mor, mens hun strikkede, syede eller reparerede. Det var bøger som Kon-ti-ki og Adam Homo. Det var hyggeligt.

Vi arbejdede meget både ude og inde. Vi lærte tidligt at luge og hakke i have og mark, plukke jordbær, ribs, solbær og tyttebær. Vi har samlet masser af kartofler, hakket og taget roer op, lagt hø- og halmlæs – jeg stod oppe i vognen. Vi var med, når kornet skulle tærskes. Vi lagde op på tærskeværket. Ih, hvor det støvede. Det kunne Far ikke lide. Jeg øvede mig i at fange mus og komme dem i syltetøjsglas. Engang tog jeg en med ind i min tøjsko. Mor var ikke begejstret.

Vi hjalp også til i stalden med at skrabe roer rene og køre dem gennem roehakkeren. Den står der endnu. Der var hyggeligt i stalden, hvor mor malkede de to køer. Der var både de to køer, kalve, kvier og en hest Mor eller Far kørte mælken på budcykel de to kilometer til Trinderupgården. Der blev den hentet af mælkemanden. Senere kunne vi igen hente mælkespanden vistnok med skummetmælk. Sendte vi den lille kærnemælksspand med, kom den tilbage med dejlig kærnemælk med smørklatter i.

Vores WC var bag dyrene i stalden. Der var en spand i et lille rum i laden, som kun blev brugt af gæster. Den spand har jeg endnu. Det er en lille træktønde med jernbånd omkring. Den står nu som en stor urtepotteskjuler..

Lidt efter lidt fandt vi ud af, at vi ikke spiste det, de fleste spiste. Hele tiden fik vi mange grøntsager, fuldkornshvedegrød og brød. Vi levede nok billigere end de fleste. Mine forældre startede jo, som andre i Edderup med de bare hænder og en fattig jord.

I begyndelsen tror jeg, vi næsten udelukkende levede af vore egne produkter. Vi brugte pinde, tørv og lidt træ til opvarmning. Tørvene købte vi. Der var en brændeovn i stuen og et brændekomfur i køkkenet. Tørvekassen fra dengang har jeg stadig. Jeg bruger den som varmekasse til maden. I dag er den foret med flamingo. Jeg lever meget som mine forældre gjorde. Dyrker meget af min mad selv, bager selv. Min far havde bier. Jeg har kun høns og katte.

Som børn anede vi næsten ikke, hvad kød var. Vi ville dog godt have en leverpostejmad, som børnene hos naboen fik. Vi vidste knap nok, hvor den kom fra. Jeg oplevede aldrig en slagtning som barn. Det var først, da jeg som14-årig kom ud at tjene hos andre. Jeg kunne altså ikke lide det.

Vi havde nok at spise, men det var ikke altid frivilligt, om vi ville spise råkost: Rødbeder, gulerødder eller grønkål. F.eks. dyrkede vi brune bønner. Dem lavede min mor frikadeller af.

En gang brændte far et stykke hede af så der kunne komme friske nye tyttebærris frem. Det gav større og bedre bær. Det var farligt. Selv om der var pløjet rundt om, for at standse ilden, var vi både bange og spændte.

Vi gik til skole ca. 2,5 km. Da vi blev større cyklede vi. Først på Havndalvejen, som den nu hedder, så på stien, der dengang gik langs Chr. Møllers gård op på den vej, der gik gennem Julius Møllers gård og videre om bag Gunnar Bjerregårds gård og videre ad stien over mod skolen.

Boldpladsen og legepladsen var lukket med højt græs og træer omkring. I frikvartererne legede vi gemmeleg og boldspil. Når læreren var med, var det rundebold. Jeg kan huske en leg med at lave rede og lægge på æg?

Engang fik jeg ros, fordi jeg selv havde fundet på en masse regnestykker, der ikke stod i regnebogen. Lidt fantasi havde jeg jo.

En anden gang blev jeg drillet i skolen. Der var nogle, der sagde, at jeg havde en undertrøje på under min lille vest. Den kunne jo ses. Jeg sagde nej, men det var en hvid undertrøje, min mor havde givet mig på. Jeg var så flov.

Om lørdagen kom vi i bad i en balje. Den yngste først og den ældste til sidst. Vand fik vi fra komfurets varmtvandsbeholder og vandkedelen. Var det for varmt, og der var sne udenfor, kom Mor en klat sne i for at køle af. Vandet blev hentet ved en pumpe nede ved vejen – så vi lærte at spare på vandet. Jeg husker ikke, at jeg har set mine forældre bade.