Hageruppen – En særling

Af særlinge i Borsholm, havde vi en vi kaldte “Hageruppen”. Han gik omkring og spillede på violin, men hans lillefinger måtte han binde med en tråd, da den ellers tog fejl. Engang var han på sin sædvanlige rute, da han kom gennem en skov. Der så han et par mårunger springe omkring, men da de blev ham var, løb de ind i et hult træ. Så tænkte han: Det var rart at få fat i dem.

Han var snarrådig, trak bukserne af, bandt forneden af dem og holdt dem så for hullet, hvor de var løbet ind, og bankede derpå på træet med sin træsko. Da for der en mår ud i bukserne, og han samlede da bukserne forsigtigt sammen og begav sig på vejen hjem.

Da han så kom til sit hus, stod konen udenfor, og hun kunne naturligvis ikke forstå, hvorfor han kom med bukserne i hånden. Hun udbrød: Er du forvoren far?  Han svarede: Nu skal du bare se en spojan jeg har i bukserne!

De gik da ind i stuen og lukkede vinduer og dør – og så åbnede han for spojanen, men med et sæt var den oppe på hylden under loftet, og den ville ikke gå ned igen. Da tog mutter blæsepiben og ville jage den, men da sprang den hen på dragkisten og rev nogle kopper ned. Så sagde hun: Du må hjælpe mig med at få den ud. Så tog han et kosteskaft, og så gik det løs. Men når de slog efter måren ramte de det der stod på dragkisten eller også på hylden.

Da begyndte mutter at græde for alt blev slået itu, men fatter sagde: Det skal du ikke bryde dig om, for skindet skal betale det. Men langt om længe gik måren ud af en rude. Da sagde Hageruppen: Gudskelov vi blev af med den spion. Men sorgen var stor hos mutter, for alt det som var slået i stykker.

Hageruppens dage endte i København, da han var kommet ind for at bære lig under koleraen.

(Kilde: www.tikobkommune.dk)