En gammel borgbanke

“Mastigård” i Bølling  – Marsk Stigs gamle borg?
I sin arkæologiske afhandling fra Jerlev Herred i årbogen for 1912 strejfer cand. mag. Hans Kjær Mastigård og Koldborg voldsteder i Egtved sogn, idet der meget rigtigt siges, at begge i historisk henseende ikke er stort mere end tomme navne. Trap siger, “at vest for Bølling lå på Danske Atlas tid (1769)  ruiner af en gård, der har været omgivet af volde og grave og som traditionen lader være een af Mask Stigs gårde”. Spørger man i Bølling efter Mastigård, synes folk vel at kende navnet, men selv dem, der har boet der i en menneskealder, kan ikke altid påvise stedet. Det vil derfor være af interesse at få stedet fastslået, før traditionen helt går tabt og terrænet ganske omdannes.

I Nationalmuseets arkiv findes en kortskitse af det formodede voldsted, hvorpå den af almuen benævnte Mask Stigs gård har stået, beliggende på Bølling hede under Egtved sogn i Vejle Amt, optaget 1815 af J.A. Købke. Premierløjnant Købke var en søn af sognepræst i Egtved J.P Købke. (1800-18), og han har vel under en ferie i sit hjem adspredt sig med at måle pladsen ud i skridt.

Opmålingen gør allerede ved sin titel “Oculair Croqui” ikke krav på større nøjagtighed. Som man vil se, har løjtnanten ved en pil angivet “det sande nord”. Det er højest tvivlsomt, om han har haft kompas med sig ved opmålingen. I hvert fald må man, såfremt man vil finde lighed mellem kortet og den endnu levende tradition, absolut antage, at Købke har angivet nord forkert. Drejes hans kort således, at den afsatte pil vendes omtrent mod nordøst, passer kortet udmærket.
I det følgende går jeg dog, for at undgå forveksling af verdenshjørnerne, udfra kortet, således som det foreligger.

Mastigård ligger på en jordlod, der tidligere har tilhørt gården Solvang i Bølling. Senere er denne lod solgt fra og bærer nu matrikelnummeret 1 g af Bølling. Ejendommen tilhører F.C. Hansen, en indvandret Angelbo, der købte stedet for et år siden.
Den formentlige borgplads, der er en høj, naturlig bakke, er på to sider omgivet af små bække, hvis løb dog nu er reguleret, navnlig det, der på kortet er tegnet mod øst. Det lille vandløb, der ses nordligst på kortet, har på begge sider småvolde, som om der i sin tid har været dæmmet op for vandet. Disse opdæmninger kaldes “møll’vold”, hvilket navn aldeles utvivlsomt hentyder, at her tidligere har ligget en mølle.
Selve voldstedets form er siden Købkes tid forandret meget. I den del af af voldstedet, der på kortet vender mod øst, er der gravet en uhyre megelgrav, hvor der i tidsrummet 1820-50 er taget en mængde mergel. Nu dækker mergelgravens bund af en frodig grønsvær.
Folk, der fra gammel tid er kendt på stedet, fortæller om murbrokker og forbrændte træstumper, der er fundet på voldstedet. Mønter eller lignende sager, hvoraf årstal lader sig udlede synes ikke at være gravet frem.

Selve navnet Mastigård har selvfølgelig sat fantasien stærk i bevægelse, og en poetisk mand, der i sin tid skrev om stedet, udformede tankerne yderligere. Om navnet har noget at gøre med Marsk Stig (død 1293), er der ingen der ved. Vor viden om godsforhold i hin fjerne tid er begrænset. Marsk Stigs familieejendomme skal især have ligget i Aabo Syssel (egnen mellem Århus-Randers-Skanderborg-Grenå), men muligheden for, at Marsk Stig kan have haft gods hernede i Almind-syssel, kan ikke bestrides. (Koldborg er et gammelt voldsted i Vork)

Sådan sluttede P. Eliassens lille artikel fra 1913 i årbogen fra Vejle amts historiske samfund.

Knudsbølvej 22, på hvis jord voldstedet ligger, ejes i dag af Ove Skøtt. De forrige ejere var Dagny og Svend Nielsen, som havde gården i en menneskealder og gav den sit nuværende navn “Stigårdsminde”. Igen som en påmindelse om den gamle Stig Andersen, Danmarks Marsk og mægtigste mand, der blev lyst fredløs for mordet på Erik Klipping (sikkert uretfærdigt mener man i dag) og som senere til gengæld huserede som sørøver fra øerne Hjelm, Samsø og Sprogø og var i ledtog med den norske konge, der lå i krig mod Danmark.

Hvor meget mon der kan anes af det gamle voldsted i dag, her snart 200 år efter at løjtnant Købke tegnede sit Croqi af voldstedet i Bølling? Det fremgår af et par fotos, hvor der stadig kan ses spor af voldstedet og den gamle hulvej, der gik over vandløbet mod nordvest.
Om det er den berygtede Marsk Stig Andersens voldsted, der ligger ved gården Stigårdsminde, er måske tvivlsomt, men fra gammel tid har der vitterlig eksisteret et forsvarsanlæg, som også har været anbragt godt. Med ret stejle sider ned mod de to vandløb i nord og øst, og selve borgpladsen beskyttet af skrænter lidt længere mod syd.
Der findes en gammel folkevise, som også fortæller om en borg i Bølling, beboet af den slemme Rikardt Bøll. Her det første vers:

Hvor Jyllands sorte Hede
i Milestrækning laa,
den gamle Bølling knejste
med trende spirer paa.
Dens ejendom var samlet,
af brune Lyng og Korn,
og hist og her i Skellet,
stod hvasse Hørfrøs Torn.