Valdemar og hans bænk
Valdemar Christian Petersen er født 3. mar 1888 af Inves Maria Natalie, med efternavnet Johansen, efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.
Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med 5 andre søskende:
– Aksel Marius Petersen, født 31. maj 1890
– Frederik Vilhelm Petersen, født 30. jul 1898
– Svend Georg Petersen, født 31. aug 1900
– Helga Natalie Petersen, født 5. jan 1901
– Tolvha Marie Petersen, født 23. jan 1905
Valdemars far var husbestyrer Peter Petersen. Valdemar bliver gift i 1913 den 13. juni med Maren Sofie Larsen, datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp, Sneslev sogn. Hendes moder var Maren Kirstine Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.
Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udvidet til også at omfatte markarbejde. Han var en kraftig mand med et livvidde på 1.50- 2.00 m. Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan. Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig når han sad for bordenden med sine hunde og kaldte på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.
Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op mod Bistrup. Når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder.
Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham, og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
Han havde mange ansatte, 16- 17 karle og når de fik løn blev der gerne spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage, det sørgede Sofie for og Valdemar havde haft det dejligt.
De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så forfærdelige fulde når de slagtede ude hos Valdemar.
Alle børn elskede at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedet eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor. Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3. maj 1914 og Peter Viggo Petersen født 9. mar 1921.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!