Min barndom i Bistrup

Lars Peder Poulsens far, som også hed Lars Poulsen, kom fra gården matrikel 2, Bistrupgade 38. Hans far var Poul Larsen gift med Ane Marie Knudsdatter. Lars Peder Poulsens moder var Anne Marie Larsdatter, hun kom fra matrikel 10 a. Det er en af gårdene ude ved skoven, men de lå lidt anderledes dengang, så det er lidt svært at sige hvilken. Hendes forældre var Lars Larsen og Maren Pedersdatter.

De slog sig ned på Theaslyst, ude ved skoven, men det er før det hedder Theaslyst. De fik ca. 11 børn hvoraf en var Lars Peder Poulsen. Hjemmet var meget fattigt, korn og græs stod tyndt på marken. Kvægbesætningen var lille, de var altid de sidste til at anlægge nye metoder og de brugte ikke kunstgødning. De dyrkede heller ikke roer, der var ikke penge til det.

De fattige kår bevirkede at de ældste børn måtte arbejde hårdt. Lars husker at han allerede i 14-15 års alderen måtte pløje de tungeste jorde. Desuden gik han mellem sin far og karlen og mejede i høstens tid. De dyrkede også hør, men det var meget dyrt i forhold til de priser lærredet kunne sælges for. Hørren skulle ruskes, knevles, brydes, skættes, og hegles og ved disse behandlinger var der flere personer i involverede. Efter heglingen kom det største arbejde, at spinde det til garn. Hos Lars Poulsen var det hans moder og en pige. Det var væveren Hans Larsen på Møllevænget, der vævede det til lærred. Han boede i nr. 19, og hans vederlag har sikkert været meget beskedent. Det var kornet som hans far solgte, de fik lidt penge på, ved at køre til magasinet i Karrebæksminde med nogle tønder. Så havde man lidt penge til tøj og fodtøj til vinteren.

På gården var der en ringe besætning af svin og kvæg, en griseso, 3-4 fedesvin og 7-8 malkekøer. De var så fattige at malkekvæget var holdt i en kummerlig foderstald med halm, hø og en ubetydelig smule kærne. Mælkeydelsen var ringe, sådan har det nok været hos en del af Bistrups husmænd. Lars Peder Poulsen fortæller at om sommeren var der ingen fritid, han stod op kl. 5-6 og gik så ned i stalden for at muge under hestene.
Han fortæller videre at på de 3 ugentlige skoledage kunne han ikke nå mere, og gik så ind og lavede en let omklædning, og spiste morgenmad (rugbrøds stumper med kogt mælk) og en kop kaffe med kandissukker. Desuden brugte han sukkerspyt til at få håret til at side pænt.

Påklædningen var en blåstribet lærredsbluse, inden for vesten, ingen trøje om sommeren, blå lærredsbukser og træsko. De var altid hele og rene det sørgede hans moder for. På de dage de gik i skole blev de vasket på hænder og i ansigtet, de andre dage blev de ikke vasket. Hans søstre blev vasket hver dag, sådan i dagens løb når hans moder havde tid. De skulle jo have hjælp med håret.
Der var aldrig tale om bad, hverken for børn over småbørnsstadiet eller for voksne. Mænd og kvinder vaskede aldrig deres krop, så længe de levede. Han fortæller at der dog var en undtagelse det var når man skulle på session. Drengene plaskede gerne i mergelgrave og tørvemoser på hede sommerdage.

På de dage han ikke gik i skole var der arbejde fra morgen kl. 5 til 8-9 om aftenen. Hans vigtigste arbejde var at passe kreaturerne, de skulle flyttes og vandes. I mellem det samlede han sten sammen eller huggede pindebrænde. Det var deres brændsel til vinteren, sammen med nogle læs tørv. Sidst i August til slutningen af Oktober gik køerne løse på marken, og han fortæller videre at det var gode dage for vejret var milt. Når det så regnede krøb de i ly under buskene i volden og stegte æbler. Men da han blev ældre slap han med at vogte kvæg, det blev de mindre søskende sat til. Han skulle lave en karls arbejde pløjning, harvning eller arbejdskørsel.

Turene til Magasinet i Karrebæksminde

Tærskningen foregik med plejl, så man nåede et stykke hen på Efteråret, før det første læs kom af sted, det gav kontanter til diverse fornødenheder. Næste sending måtte være i orden til december, når der var termin og således til hen af foråret hvor der var færdig tærsket.

Undertiden fik Lars Peder Poulsen lov til at komme med når hans far skulle til Karrebæksminde med korn. Det var en meget kold tur, for han sad på kornsækkene indpakket i et hestedækken. Overfrakke kendte han ikke til, og når kulden blev for slem og han græd af kulde, kommanderede hans far ham ned for at løbe så han kunne blive varm. Det havde også en dårlig side, for hans fjedersko var for små og klemte. Han gik normalt i træsko så hans pæne sko kunne holde i årevis.
Kornet blev efter at være afleveret på Magasinet lastet i sejlskibe. Efter aflæsningen, gik man på kroen, hvor kornhandleren betalte og gav en varm rødvinstoddy til Lars Poulsen, og en stærkere varm drik kaldet f and half; til hans far.

Hjemturen foregik i mørke, det var uhyggelig spændende, for de skulle igennem skovstrædetstykket af landevejen mellem Saltøskoven og Borgnakkeskov, her spøgede det nemlig. Der var nogle kæmpehøje med sørøvere og alskens trolderi. Der kunne også være rigtig levende røvere. Man hørte af og til om røveriske overfald på denne vejstrækning. Selv om Lars Poulsen frøs og var bange på turen ville han med næste gang også.

Lars fortæller om skolen

Lars fortæller at han, gik i skole i 3 dage om ugen fra kl. ca. 8 til 15. Klokkeslettet gik man ikke så nøje op i. og fortæller videre at det var læren der bestemte tid og lejlighed. De mødte altid længe før tid for ikke at komme for sent, for det var utænkelig at komme for sent. Disciplinen var skolens stærke side, det var en selvfølge og de følte de ikke som noget pres.

Når læren kom ind rejste de sig op og stod stille, mens lærer Schøndorph gik tavs nogle minutter frem og tilbage foran de lange skoleborde. Så gik han op på forhøjningen ved katederet og læste fadervor, hvorefter de satte sig ned, og lektiehøringen begyndte. Lektier det var altid lærebog og bibelhistorie, remset ordret op. I de ældste klasser havde de en gang om ugen katekisation over noget udspekuleret teologi, som de ikke forstod, men lærte uden ad ved at indterpe det i kor da de ikke havde nogen lærebog om de.
Lektiehøringen var en alvorlig sag og den gik aldrig uden en lussing her og der. Det skete også at spanskrøret kom i brug. Schøndorph var meget hidsig, men fortrød altid når skolen var overstået.

Lars Poulsen fortæller at læreren var god til at fortælle bibelhistorie, og derfor lyttede de med spænding til historien. Efter et frikvarter af ubestemt længde havde de skrivning, så sad læreren ved katedret og læste Berlingske Tidende og røg en lang pibe. Det var gode timer husker Lars Poulsen, de sad stille og skrev skønskrift.
Efter Skrivning gik de over til regning, mens læreren fortsatte avislæsningen. Hans indsats bestod i at sige om stykkerne var rigtige eller forkerte. Børnene rejste sig og nævnte de resultater de havde nået frem til, hvorefter han sagde om det var rigtig eller forkert. Han forklarede aldrig hvordan de skulle nå frem til dette resultat. Det måtte de selv finde ud af.

De havde en times frikvarter til middag. Man legede ude på vejen eller blev i klassen. Skolegården der måtte man ikke lege for det lå lige ved lærerens private lejlighed. På gymnastikpladsen stod der hesteomgangen til lærerens tærskemaskine så der kunne man ikke gøre gymnastik. Der var et wc, og der var en regel om at pigerne skulle først, men varede det for længe med dem, brød drengene ind og smed dem ud. Om eftermiddagen var læsning, retskrivning og historie eller geografi. Sang og gymnastik kendte de ikke til.
Historietimerne var lige så spændende som bibelhistorie, læreren var meget god til at fortælle historie. I Geografi havde de to vægkort , et Europa og et Danmarkskort. De lærte om baronier og grevskaber, ikke noget om natur, folkeliv osv. Ligeså lærte man ikke om fremmede verdensdele.

For drengenes vedkommende kunne de nu og da blive kaldt ud både formiddag og eftermiddag i lærerens landbrug. Enten i marken eller i stalden, ved tærskningen var der brug for alle drengene. Pigerne fik lov til at blive i skolestuen og skrev og regnede. De skulle kun feje skolestuen om lørdagen. Skolen var delt op i 2 klasser “den store og den lille” med 3 ½ års skolegang i hver.

Lærer Schøndorph

Han var født i Sønderjylland, havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en “fordreven” Slesviger. Lars Poulsen fortæller at han på mange måder var en dygtig lærer, men at han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, skulle!.

Den manglende evne til at lære kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spanskrøret. Han fortrød altid bagefter, og havde derfor mange triste eftermiddage, efter endt skole.

Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledistriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackeprang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.

Der blev lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lagde også sag an. Man må sige at han var en modig mand. I 1890 blev han afskediget fra sit embede “på grund af ufordragelighed” og med pension.

Han lå ikke uvirksom hen fordi han havde fået pension, nej han havde en del penge og købte sig en proprietærgård. Noget tid efter brænde gården og han blev sat i fængsel. Der sad han et par år. Hvorefter han blev frikendt ved højesteret. Retten udtalte misbilligelse ved den behandling han havde fået.

Lærer Schøndorph fik arbejde på et sagførerkontor, senere blev han pengeudlåner i København og førte en del processer og blev ofte omtalt i bladene. Han blev en gammel mand og døde i København i 1921.

Lars Poulsen fortæller at han syntes han var en stærk mand, en personlighed der, gav ham Danmarkshistorien i sammenhæng og bibelhistorie levende fortalt. Når han så havde fået Ill. Tidende viste han dem billederne og forklarede om disse.

Han var heller ikke sen til at dele ud af sin rige frugthave, selv om hans skæbne blev trist.

Tilføjelse af skriveren

Den brand som Lars Poulsen taler om, var en brand på Lille Ladegård ved Sorø, den gård som Schøndorph købte. Gården brændte i 1891 og han sad 22 måneder i varetægtsfængsel, og fik derefter en dom på 2×5 dage på vand og brød. Tiltalt for brandstiftelse, assurancesvig, og falsk forklaring.
Han blev gift med Marie Eleonora Lund den 7 jul. 1870. De fik 6 børn inden Marie Lund dør 58 år gammel den 18. maj 1908. Mathias dør i København i en alder af 79 år den 18. aug. 1921.