En kandidat besøger Bistrup Skole

Torsdag den 13. Juni Valdemarsdagen 1944, kom der en kandidat til Bistrup skole og skulle være der i 14 dage. Det vides ikke hvem det er, med vedkommende har lavet en rapport om opholdet, og jeg har forkortet dem meget.

Dagen har været stærke blæsende og med byger, men da jeg kørte ind i skoven brød solen frem. Den nyudsprungne skov var meget smuk, og da jeg kom til Saltø skovriddergård punkterede jeg og stod et øjeblik og betragtede den statelige bindingsværks bygning beliggende med den nyudsprungne bøgeskov bag ved. Da jeg kom til skolen mindede den om en gammeldags bondegård.

Jeg blev modtaget af lærer Høgsvig og frue, som bød mig velkommen til Bistrup. Da jeg var blevet installeret begav jeg mig ud, for at se mig lidt omkring. Jeg opdagede straks en samling hustage 1 km. borte og begav mig af sted i den retning.

Bistrup skole består af 3 længer, skolelængen der er bygget i 1838 er den bedst vedligeholdte. Op af vægen slynger vinrankerne sig og mødes af roserne som står i knop, de får mig til at tænke på en idyllisk bondegård. Bygningerne er gulkalkede og med stråtag, og ikke grundmurede, men har lerklinede væge, hvor rotterne uhindret kan løber ud og ind. Loen bliver nu anvendt til et andet formål end tiltænkt, da skoleloden består af 9 tønder land der er forpagtet ud.

I den østlige længe står skolens gymnastikredskaber, og på bygningen findes 8 ribbe i meget dårlig stand, men anvendelige. Det er kun om sommeren drengene der laver gymnastik, på gamle gødningssække, pigerne laver ikke gymnastik.

Den vestlige længe er nu toiletter, de var ellers anbragt 1,35 meter fra vandpumpen. Men af sikkerhedsgrunde flyttede sognerådet dem så de blev anbragt op til vejen. Her er også et rum til oplagring.

I hovedbygningen findes et klasseværelse og lærens lejlighed. Klasseværelset er et rum på7 ½ x 8 ½ x 2,1 m. Men lysforholdene er meget dårlige, idet der er vinduer til 3 forskellige sider. Børnene har vanskelig ved at se både tavle og de ophængte landkort.

I klassen findes 9 to – mandsborde, der er forskellige bordplads, og nogle med fodbræt og lavt ryglæn der får børnenes holdning til at blive dårlig. Værelset er malet i lyse farver. Fodpanelet lyserød, vindueskarmene, døre og panelet, som går til miden af vægen er gule. Resten af vægen er hvidkalket kun adskilt af en lysegrøn liste. Nærmeste udsyn består af skabe og reoler til skolen materiel, som rummer en del fugle og en hel del sten fra stenalderen.

På vægens østlige del lige bag karakterer, er den sorte tavle anbragt. En del af den er med røde streger inddelt i kvadrater og resten er linjeret med rødt. Et europakort er ophængt mod nord, og et andet mod øst. Desuden er der en billeder på væggene forstillende undervisningen i folkehøjskolen og heden opdyrkning. Et klaver forefindes, dette er ikke skolen, med ungdomsforeningens der holder alle deres møder her.

Der er en lille gang som børnene benytter i tilfælde af dårligt vejr, som også benyttes til børnenes overtøj . Her står en lille bænk hvor børnene kan sidde og spise deres mad på. Foruden der også står en reol til stilehæfte og lignende langs vægen. Der er anbragt et lille vindue mod nord, det er i det hele taget et usundt koldt lokale for børnene at opholde sig i.

Foruden de omtalte lokaler findes lærens lejlighed i hovedbygningen. Den består af entre, køkken, bryggers, kontor, spisestue, havestue, soveværelse, børneværelse, gæsteværelse, dagligstue, og veranda.

Foran skolebygningen er legepladsen der er stor og solrig. Den er kun åben mod syd og har bygninger til de øvrige sider. Størrelsen er ca. 630 m2, mod syd er der 2 bomme der bruges til gymnastik. Hele pladsen er belagt med småsten, et meget dårligt materiale da børnene altid er nød til at have fodtøj på. Dette er en sag der for mange hjems vedkommende volder store problemer, de risikere ellers at skære fødderne, hvis de falder er de sikre på at slå sig slemt.

Bag ved skolen ligger lærerens have, som er meget stor. En del er beplantet med æbletræer, og så er der blomster og urtehave. Læreren har en hobby som er biavl og har 18 stader i sin egen have. Desuden har han lige så mange hos en bekendt. Så snart solen skinnede kunne man finde Lærer Høgsvig ned hos bierne.

Sådan ser den nuværende skole ud anno 1944, det er nok passende at fortælle om skolens historie på dette tidspunkt.

Frederik den 4 søskende, Prins Carl og Prinsesse Hedvig oprettede flere skoler på sine gårde, i alt 20 skoler. Overkammerherre på Vemmetofte Carl Adolf Plessen grundlagde skoler på sine godser og den daværende Bistrup skole.

De nyopførte skoler bestod af 7 fag, ege bindingsværk, stråtag og skorsten. Til hver skole er henlagt et jordstykke til kålhave. Skolen var 42 x 25 ½ alen, til indgang 2 halvdøre, til højreside en dør til skolestuen. Derudover 4 vindueskarme, med 8 vinduer og lergulv i skolestuen. 3 lange fyrreborde på pæle og bænke af fyrrebræder. Til resten af indgangen en dør til skolemesterens stue med ler kakkelovn.

Vindueskarme med 2 vinduer, lergulv, en anden dør til skolestuen (som opvarmedes ved at denne dør stod åben). En dør til køkkenet, hvor skorstenen, med en dertil indrettet bageovn stod, en dør ud til gangen, 2 vinduer ud til gangen, en dør til spisekammeret, 2 vinduer ud til haven, en lem til loftet, og en stige. Skolen indeholdt 1 bibel, 40 testementer, 100 katekismer, 100 ABC’er, hvor af nogle tilhørte kirken, andre skolen.

Kålhaven forsynes med grøft og gærer, som vedligeholdes af bønderne, der også årligt skal reparerer huset med langhalm, men ellers påhviler det ejeren at vedligeholde bygningen. Dog skal skolemesteren selv fortage små reparationer.

Således så den første skole ud og man kan ved at betragte den gamle skole i Bistrup, populært kaldet Højskolen, da den ligger på bakken som strækker sig gennem byen, forestille sig hvordan skole så ud.

Der er ikke ændret noget videre ved huset, (1944) der nu bliver brugt til almindelig beboelse for en familie med 5 børn. Pladsen er snæver, og man forstår ikke hvorledes dette hus har kunne tjene både som skole og beboelse for læreren. Huset blev solgt for 172 Rdl sedler i 1838 og i 1876 solgte man det for 1528 kr.

Foruden hovedskolen er der en forskole der er opført i 1914. Den er opført af røde mursten har tegltag er grundmurede og har store lyse vinduer i klasseværelset, som vender mod syd. Det er et stort venligt lokale med mange billeder på væggene og grønne planter i vinduerne.

Her har alle 1 klasserne deres timer og 2 klasserne de fleste af deres. Bistrup skole har i 1944 38 børn, dette er en væsentlig nedgang i børnetallet, i 1934 var der 51 børn fordelt på de to skoler. Dette skyldes formodentlig krisen sidst i 30-erne.

Skolegangen er ordnet således at i 1 klasse går man hver dag, på forskellige tidspunkter. Idet de begynder klokken 8 om morgenen de dage hvor 2 klasserne går i hovedskolen, ellers kl.11 eller 12. 2 klasserne går hver dag og 3 klasse i 5 dage med lørdag fri.

De første år af deres skolegang er børnene givet i forskolelærerindens varetægt. Frk. Kirstine Mortens10en er en dame på ca. 43 år der har været ved forskolen siden 1929.

Hun er en livlig og har en sjælden evne til at forstå børnene. Inden de begynder at gå i skole får indprentet at de skal sige de, og være høflige når de tiltaler lærerinden. Men gang på gang ryger “du” ud af munden på dem. Frk. Mortensen er også engang blevet tiltalt “far”. Det er morsomt at overvære undervisningen i de mindste klasser, navnlig i 1 klasse. Som lige havde begyndt at gå i skole.

Det var navnlig når de havde historie eller bibelhistorie, havde det deres interesse. Frk. Mortensen var også en god fortæller, og fortalte meget fængslende.

Navnlig er Gerner meget optaget af fortællinger fra bibelhistorien. Han ser ikke overbegavet ud, men følger med det gør han. En dag fortæller Frk. Mortensen om Abrahams ofringen af sin søn på bjerget. Gerner er meget letbevægelig og græder konstant under gemengangen. Ofringen volde han stor sorg. Men han klarede synlig op da han hører at englen forhindre Abraham i at ofre sin søn.

Dog arbejder hans tanker stadig med emnet og han vejer både for og imod. Endelig kommer han til det resultat, at ulykken meget vel kunne være sket. Hvis ham englen var kommet for sent, sikke en øretæve han havde fået af gud, når han kom hjem.

I det hele taget var det fornøjeligt at se den måde Frk. Mortensen behandlede de små på, der var det ideelle forhold mellem elev og lærer.

Lærer Høgsvig er en mand på ca. 48 år høj og slang med et anglo -aristokratisk udseende. Han har milde øjne og når de hviler på et barn, lyser de med en særlig glans, som straks fortæller lidt om ejerens store omsorg for de små poder, der er overgård i hans varetægt.

Han blev ansat ved skolen i 1931, og de år der er gået har han mere og mere vundet befolkningens sympati og agtelse. Han er som en far for sine børn og børnenes tillid afspejler sig tydeligt i hele deres væsen, over for læreren. Man mærker ikke her den atmosfærer af skræk og nervøsitet, som kan præge mange børn over for en lærer.

Lærer Høgsvig undervisnings måde er den gamle fortæller måde. For en lærer der har evnen til at fortælle, må det være den absolutte rigtige måde. Jeg så her hvilken betydning det har været for børnene at stå under den samme personlige indflydelse i deres skoletid.

For at bringe børnene i nærmere kontakt til naturen blev undervisningen ofte forlagt til skoven, der ligger i nærheden. Måde dyre og plante liv er skoven rig på, men også de talrige høje findes i stor mængde i skoven. Hans store interesse er ubetinget historie, dernæst følger sognet, dansk og regning. I det hele taget kunne man ønske at der var mange flerer lærer som hr. Høgsvig i den danske folkeskole.