Den ny skole i Bistrup

Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838 ifølge papirene, efter en 20 år lang strid mellem beboerne i Skraverup og Bistrup. Det var en strid om hvor nøjagtig den ny skole skulle ligge, og først i 1838 blev man enige om hvor den skulle ligge, nemlig midt i mellem de to byer.

Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale med en forgang til børnene, hvor træsko og overtøj kunne være. Gymnattiksal var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, den vendte ud til sognevejen. Gang, løb og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og ved liggende øvelser lå man på opskåret gødningssække, for ikke at snavse tøjet til.
Der var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land.
I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med grifel, men til skønskrivning og skriftlig Dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johanes Høsvig indførte var blyanter og regnehæfter.
Bistrup skole var opdelt i en for- og hovedskole. Der var en skov og ca. 1 km afstand imellem dem. Forskolen havde de 3 første årgange i 2 klasser. Herude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag, 6 timer, i alt 18 timer om ugen, det blev til 36 timer for læreren.
Hovedfagene var dansk, regning, skrivning og religion , foruden historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10 – 20 stykker pr klasse.

Marinus Brenhars Frey var den sidste skoleholder i den Plessenkse skole og den første i den ny skole. Han blev afløst af Jacob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Mathias Schøndorph født i Branderup i Sønderjylland. Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby.
Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, med det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente at han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgning, men med pension.
Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Margrethe Kirstine Markussen født i 1866 og død i 1920. Niels sørensen er født 8 febuar 1865 i Hjørring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt. Han var uddannet fra Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansætteles. Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse.
Han var forgangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet. Han havde en besætning af jersykvæg og racehøns, han var biavler og havde også frøavl.
Han var forgangsmand inden for sognet og havde adskillige poster, såsom medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledristrikts lærerforening.
Han var en af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, som Johannes Høsvig overtog.