Dagligdagen i køkkenet

Den gamle skovrider stod altid tidlig op og vækkede folkene, i sommertiden var de oppe ved 4-5 tiden. Når der var malket fik folkene davren i folkestuen, altid anrettet i et lerfad, det bestod af kogt mælk med rugbrødsterninger , vi andre fik the, rugbrød og sigtebrød.

I sommertiden fik man smørebrød med øl og dram, og til aftensmand var det den sædvanlige landlige kost, stegeflæsk med kartofler eller grønsager, klipfisk med vandsennep. Folkene fik samme kost som herskabet, men de måtte spise af et fad og med træskeer. Karlen og drengen slikkede deres skeer rene og satte dem tilbage i en fals i vindueskarmen. Jerngafler blev derimod pudset  på et knivsbræt med sand.

Efter frokost sov folkene til middag, men det var ikke altid pigerne havde tid til at sove, der skulle først vaskes op og andre småting. Kl. 13.30 var der kaffe med brunt sukker og så gik man i gang med arbejdet igen. Efter kaffetid fik pigerne tid til at nette sig, de havde et lille lerfad, grøn sæbe og duftpromenade. Så flettede de håret bag på hovedet og tog en fløjelshue på og flade sko. For nu var de færdige med alt de grove arbejde også at skylle rendestenen, der ellers kom til at lugte.

Kl. 16 fik man en mellemmad og et krus øl i folkestuen. Hvorefter der blev samlet æg og fodret grise, man skulle også træffe forberedelse til aftensmanden kl. 18. Man hentede også vand der stod 2 spande fyldte på en bænk ved komfuret og der hang en metaløse til at bruge. Kl 20 spiste folkene deres nadver det var enten mælkebrød eller mælkegrød.

Undertiden måtte pigerne dog også luge haven eller skuffe gangene, men for det meste gjorde skovrideren det selv.

Kælderen under rulestuen var fyldt med mælkebøtter malede røde indvendig og grønne udvendig . Man skummede mælken morgen og aften med en flad træske og kom det i flødespanden som stod midt i kælderen. Man kværnede smør 2 gange om ugen, dette foregik i bryggerset i baggården, med håndkraft. Af skummemælken lavede man ost, der blev hældt kalveløbe i så blev mælken varmet op så den begyndte at kogolerer. Så hælde man valen fra og osten kom i træforme med huller i. Der blev så lagt en vægt oven på, hvorefter man opbevarede  det på hylder i et kammer ved siden af bryggerset, af valen lavede man myseost. Dette var lidt om pigernes dagligdag .

Storepigen var ofte med i høhøsten i engen ved Saltø å, men mere om det senere.