Da Niels Larsens karl lavede ravage i skolen
Af andre lærere i rytterskolen var der Lorent Reistrup, han var lærer fra 1813 til 1833. Han var boghandler og hørte til den Københavnske skribentkreds. Han var gift og havde en søn og en datter. Datteren var gift med pastor Schmidt i Fodby. Dette vil sige at tilsynet med skolen var i svigersønnens tjeneste.
I 1815 klager bønderne over Reistrups embedsførelse, men da man ikke fandt nogle beviser for deres påstande, idømte man de klagende, en bøde for deres ubeviste påstande. Dette var imidlertid benzin til bålet, for man blev ikke venligere stemt over Reistrup og da Niels Larsens karl hande det svært i skolen, blev det en dag ham for meget, så han raserede skolen og smed katekismus i møddingen, desuden kom han til at sige en masse ukvemsord.
Naturligvis blev han straffet for dette, så bølgerne gik igen højt i Bistrup, og i 1816 fik Reistrup en irettesættelse af skolekomitionen, der påtalte ham hans pligter, men han var efterhånden blevet en gammel mand, som gjorde hvad han kunne for at tilpasse sig sine pligter.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!