Han var et tugtens ris

1677 senere blev Peder Andersen Damb sognepræst i Åstrup sogn på Falster. Han var født i Skåne og havde været sognepræst her. Under krigen mellem Danmark og Sverige 1675-79 måtte han i livsfare flygte fra svenskerne til Danmark. Han var en lærd og brav mand, men samtidigt ubesindig og fremfusende. Det førte til hans afsked. Han var et tugtens ris for Falsters mægtige, skriver Wiberg.

Han havde tre bitre fjender. Amtsforvalter H. Ravn i Nykøbing F. prokurator Frants Busch i Næs og sognefoged N. Orm.

Under en prædiken sagde han: Ravnen sidder på busken og ormen kryber derunder. Forbandet være de alle tre!

Men de tre fjender fik skovlen under ham. I 1691 fødte pigen Karen Hansdatter et uægte barn. I første omgang hævdede hun, at en Jeppe Jørgensen var faren. Pastor Damb fik hende til at ændre forklaring. Faren var prokurator Frants Eberhard Busch i Næs, sagde hun nu.

Da prokuratoren i kirken hørte, at han var udlagt som barnefader til et uægte barn, blev han ret sur. Han indstævnede hende til birketinget og lod hende arrestere. Hun tilstod, at det var pastor Damb, der havde overtalt hende til den falske forklaring.

Som vidner fortalte to studenter i provsteretten, at den gode præst havde sagt, at så længe prokuratoren havde to skilling i sit hus, kom han ikke til skrifte, førend han havde stået til åben skrifte i kirken. Den 17. juni 1691 blev Damb stillet for en provsteret og suspenderet.

Under suspensionen passede nabopræsten embedsforretningerne, herunder dåb. Frants Buschs kone fødte en søn den 16. juli. Han skulle døbes den 23. juli. Da hr. Damb hørte det, gik han ind til degnen, lånte nøglen til kirken og tilbragte nogen tid i denne. Derefter gik han hjem og tog nøglen med sig.

På dåbsdagen dukkede fadderne og nabopræsten op kl. 10.00. Der blev sendt bud til, degnen efter nøglen. Den havde hr. Peder Damb da, sagde degnen. Han og andre ledte længe. Ingen vidste, hvor han var gået hen. De gik fra gård til gård, indtil de fandt ham hos en bonde. Nøglen kunne de da godt få, sagde hr. Damb. De skulle bare gå med ham hen til præstegården. Det gjorde de så. Her låste han dem alle sammen inde. Det lykkedes dem at flygte, men uden nøglen.

Klokken var efterhånden blevet 14.00. Det ventende dåbsfølge var ved at miste tålmodigheden. Skulle man krybe ind gennem et kirkevindue? Eller skulle man tage hjem til Næs og lade barnet hjemmedøbe? Man blev enig om det sidste. Gæsterne steg til vogn. Men så kom en drenge løbende med nøglen. Hr. Damb var kommet på bedre tanker.

Den sag kom også for provsteretten. Det skete den 24. august. Retten sendte sagen til biskoppen.

Det endte med, at han blev afskediget i 1691. Tre år senere døde han i København.

Hans enke Beate Smit fik understøttelse fra Kippinge kirkeblok fra 1694 til 1713.