Ørnsgaards Stenen

Dette er den største sten jeg endnu har arbejdet med. Den er nok mellem 2½ og 3 Al høj og vejer ca, 1½ Tons ca. 3000 kg. Det var Fru Abelone Aldahl, der gerne vilde have en Sten ved Gaarden. I Pinsen 1942 tog da Niels Aldahl og Fru Abelone Aldahl og jeg ud i Carl Randers, s Hede og vi saa paa flere Sten og især paa en stor Sten, der laa ca. 200 Meter Vest for Trehøjevejen. Det lykkedes os at vælte den ene Ende af den saa højt i Vejeret, at vi kunde se Faconen. Den Sten vilde Niels Aldahl helst have – 3. Pinsedag d. 26. Maj 1942 væltede Carl Randers, Niels Aldahl og jeg den op om Formiddagen og om Eftermiddagen læssede vi den i Regn og Slud paa et Par Granstammer, der kobledes op paa Akslerne af en Vogn. Andreas Andreasen, Kristian Randers, var om Eftermiddagen ogsaa med, samt den 12 aarrige Jens Randers (indsenderen) og d. 8 aarrig Orla Nielsen, der holdt ved hver sit Spand Heste i samfulde 2 – 3 Timer, medens Opvæltningen langsomt foregik.

Indsenderen beretter, denne sten glemmer jeg aldrig for det var på den jeg første gang så en Hugorm. Jeg var en 7 – 8 år da jeg en dag var med min far ude og kontrollere hegnet, da jeg fik øje på en spiral der lå på stenen, og da jeg rakte ud for at tage den op og samtidig spurgte far hvad er det – han rev mig væk og sagde det er en Hugorm knægt pas da på. Det husker jeg som det var i går selv her 70 år efter.

Endelig naaede vi saa vidt at vi fik Hestene spændt for i Løbet af 3 ½ Time. Faa skridt frem væltede Stenen imidlertid ud af Træerne, da Heden var ujævn. Vi fik den dog i Løbet af ca. ½ Time op igen og Aldahls Karl Holger Christensen der var Kusk fik Instruks om hvor han skulde køre. Vi naaede ca. 100 – 150 m frem da en større Tue som han kørte over gik op mod Stenen og det hele stod fast, saa de fire Heste ikke kunde rykke den derfra. Da vi var gennemblødte opgav vi Arbejdet for den Dag. Vi skulde spise til Aften i Ørnsgaard, men maatte alle først hjem og i tørt Tøj. Saa holdt vi Gilde Resten af Dagen paa Ørnsgaard. Den næste Dags Efetrm. hentedes den hjem til Ørnsgaard, og det gik rigtig godt indtil vi naaede mellem Tvedehøjgaard og Ørnsgaard, da et Kobbel, der bar den ene Tømmerstang sprang ved højere Forende. En halv Time efter kørte vi den dog Resten af Vejen til Ørnsgaard, hvor vi alle fik Kaffe hos Lone med Vin til.

Derefter hentede vi en anden ca. 1000 – 2000 pund stor hvid Kumplig (Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: ”Kumpel” el. “kumpling” er i Vendsyssel og Himmerland betegnelsen for noget stort, klodset, uhåndterligt. Det kan gå både på personer (typisk et stort brød af ung mand, men også som rosende betegnelse for en halvstor knægt), på ting (fx en stor tung hest) og på genstande (en ordentlig skive brød, el. som i dit tilfælde en ordentlig sten). Den bedste samlede oversættelse af “kumpling” el. “kumpel” er nok: “klæppert”.) ogsaa fra Heden til Tvedehøjgaard, thi Andreas Andreasen skulle også have en Sten for sin Assistance, og Søndagen efter hentede Carl Randers og Kristian Randers en hvid pæn glat Sten, der skulde staa ved Vejen op til hans Husmandssted paa Ørnsbakken. I dagene fra 1 – 8. Juni arbejdede jeg på Ørnsgaards Sten, men den arbejdede jeg derefter senere på af og til indtil Oktbr. hvor jeg huggede Aarstallet 1801, altså med store Afbrydelser. d. 8. Juni var den færdig til at rejse. Jeg havde lavet et Rim der skulle minde om at Ørnen havde giver Gaarden navn. Rundt om brugtes i ældgammel tid Navnene Ørnsvang, Ørnsbakke, Ørnsmose, og Ørnshøj (stor og lille). Rimet lød:

Da Ørnen uddøde paa Blokken
Dens Mide stod fat uden Rokken

og jeg havde først tænkt mig, at det skulde staa i en Bort helt rundt om Stenen. I Stedet for Rimet, som flere ikke syntes var godt nok huggede jeg Ørnen siddende paa D ’et, det sidste Bogstav i Ørnsgaard. Forneden staar Aarstallet 1801, det Aar da Gaarden blev flyttet ud fra sin gamle og oprindelige Plads paa Skolepladsen eller lige op langs Kirkens østre Dige. Det var midt i Juni, at vi rejste Stenen op ved Hjælp af et Læs Brænde, som vi efterhaanden stablede op under den ved Opretningen. Det varede en Eftermiddag, men det lykkedes overmaade lykkeligt og heldigt. Saa holdt vi atter Gilde i Ørnsgaard.