Første selvejerbonde

Jens Jensen Smed i fb. af 29/7 1780. I Fæstekonditionerne af 7. april s. a. var besætningen 9 Heste, 5 Køer og Kvier, 7 Faar med nogle Lam, 1 Væder, 1 So med 5 Grise. Gaardsredskaberne var saa daarlige, at de skulde fornyes. Stuehuset skulde ombygges ved hjælp af gamle materialer. Laden skulde ligeledes ombygges, og yderligere materiale leveredes af Godset saa vel som løn til haandværksfolk, medens ”Folk fra Byen hjælper til med arbejdet”. Han fritoges for hoveri det første aar og befriedes for infæstningspenge. Endvidere fik han 7 ½ td. sædebyg, 16 td. havre og i tærekorn 5 td. rug. I penge fik han endog 13 Rdr. 2 Mk., hvorfor han skulde købe en ”Brøg Kedel” (Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: formentlig en kedel til at brygge øl på, som på det tidspunkt var det foretrukne middel til for at slukke tørsten, og med den megen saltmad dengang skulle der mængder til).

Jens Smed var døbt den 16/7 1752 og født i den gaard, der laa, hvor nu Smed Nørgaard bor (Haverslevvej 81). Hans fader og bedstefader hed begge som han, Jens Jensen Smed, men faderen døde 1760, kun 38 aar gl., og bedstefaderen først 1771, 88 aar.
Efter at han havde giftet sig med Johanne Christensdatter, fik de en søn, der i 1782 selvfølgelig døbtes Jens. Slægtsnavnet kulminerede først i 1830erne, da Jens Smeds yngste søn Peder Smed lod fire drengebørn i træk døbe med fornavnet Jens. Johanne Christensdatter døde i sin anden barselsseng.
Ved Skifteforretningen ønskede Ægtemanden at blive ved gaarden og sørge for lille Jens’ ”kristelige Opdragelse, om Gud dertil vilde forunde ham levetid”. Døde han, skulde Jens have moderens kiste med indskriften: H. C. D. R. 1771 (der er: Hanne Christendatter) med samt dens Indhold, der var vurderet til 16 Rdr, 1 Mk. 15 Sk.
Gaardbesætningen var udvidet med 2 Stude og 1 Bistade, og gælden til Herskabet beløb sig kun til 33 Rdr.

Anden Gang giftede Jens Smed sig d. 24. okt. 1784 med den 22 aarrige Kirsten Justsdatter fra Nabogaarden Kildegaard, som hendes fader, Just Jensen samt bedstefader og oldefader havde haft efter hinanden.
Deres Børn var:
1) Just, født 1787, der først fik en gaard i Rebild og senere vester Hyldgaard.
2) Margrethe f. 1789.
3) Mette, f. 1792, der 1815 skulde have været gift med Dmd. Jacob Jensen, Frejlev, men da han døde inden brylluppet, blev hun i 1818 gift med Gmd. Sognefoged Søren Sørensen Bravlstrup i Bøgelund.
4) Johanne Marie, f. 1793.
5) Maren, f. 1799, gift med Søren Pedersen Rebild.
6) Peder, f. 1805, til hvem Enggaard senere blev købt.

Det var et langt Liv, Jens Jensen Smed levede som mand i Enggaard, 52 aar som Fæster, 2 aar Selvejer og endelig 5 aar som ældgammel graanet Aftægtsmand. Hans mandomstid faldt i den for bonden saa omskiftelige og bevægede Tid. Han begyndte som den Fæster, der kunde spændes i halsjern, ride træhest, iføres spansk kappe(Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: Spansk Kappe var en slags tønde med tilhørende træhat som blev brugt til afstraffelse) eller faa lov at smage Ridefogdens Læderpisk, men oplevede i sin bedste Alder forordningen af 8. Juni 1787, da endog hundehullet eller ”Pumpen” paa Torstedlund for stedse lukkedes. Han har maaske ikke hørt, hvad den store bondeven Kr. Reventlow skrev til sin søster: ”Der ligger det gamle kram. Kom hid enhver paa gaden kan fortælle, hvad Kristian Smed er for en mand,” men ordene passer i denne forbindelse godt paa Jens Smed. Det har dog ikke varet længe, før lovene om bondestandens frigørelse naaede til Aarestrup.
Fredagen d 11. september 1795 mødte Jens Smed sammen med Torstedlunds øvrige 52 hoveribønder ”for retten” paa Birketinget i Aarestrup Tinghus for i mindelig forening med deres høje husbond, Kammerherre Raben Levetzau, at indgaa paa et mildere hoveri paa herregaarden. Efter at Birkedommer Knud Theil, bistaaet af Birkeskriveren Nikolaj Severin Wedel, havde oplyst dem om en planlagt ny fastsættelse for det fremtidige hoveri indeholdende 18 Poster, underskrev de alle med barkede, krogede og famlende fingre deres rystende og famlende Underskrift.

Over en Menneskealder senere efter landbrugsprisernes stigen og fald, efter Statsbankerotten og den store krise i 1820erne oplevede Jens Smed i 1832 den bevægelse og daglige diskussion mellem bønderne i Aarestrup om, hvorvidt de nu skulde være selvejere eller fortsætte som fæstere.

Den 25. maj 1832 marcherede den nu 80 aarige Jens Smed fra gaarde med den beslutning, at nu vilde han købe sin gaard og blive en fri mand paa de gamle dage. Han var den ældste fæster i byen og vilde give de yngre et godt eksempel ved at være den første selvejer i hele sognet. Han mødte derefter for skifteretten paa Torstedlund Gods og bad, om han kunde faa ført til protokollen, at han vilde købe Enggaard paa den betingelse, at den skulde overgaa til hans yngste Søn Peder Jensen, naar han fyldte 28. aar, saaledes at al besætning og nødvendigt indbo skulde medfølge for en købesum af 400 Rdr. Sølv, hvorefter sønnen skulde være vederlagt for hans tjenestetid og uden derfor at faa løn eller del, som allerede var anmeldt for hans andre søskende.

Jens Smed ønskede at faa dette ordnet, da han var gammel og skrøbelig og befrygtede at kunne dø, inden den forestaaende handel blev fuldbyrdet. Alt dette fik han, som der er skrevet neden under erklæringen i Torstedlunds Fæsteprotokol ”gratis indført”.

Han levede imidlertid længe nok til at faa Handlen ordnet. Proprietær Rasmus Conradsen (Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: Hvorfor Th. J. kun titulerer Rasmus Conradsen som proprietær forstår jeg ikke, han gik ellers meget op i titler. Rasmus Conradsen tituleres i historien som krigsråd og var forpagter af Gunderslevholm på Sjælland, før han købte i 1830 Nørlund Gods med tilhørende godserne Torstedlund og Albæk, så titlen burde være godsejer. Han udvidede driften med et hestestutteri, et teglværk, et kalkværk og i 1834 anlagde han glasværket ”Conradsminde” som er opkaldt efter hans far. Det må have knebet med likviditeten hos den driftige mand, som kom i alvorlig økonomisk uføre. I 1837 var den helt gal. Nærmest som en sidste krampetrækning gjorde han forberedelser til ikke at betale kontante lønninger til sine mange ansatte, men i stedet betalte dem med egne pengesedler, som så kunne anvendes som betaling hos værkets marketender eller til nød om helt nødvendigt var, kunne udløse rigtige penge hos værkets bestyrer) solgte ham Enggaarden iflg. skøde af 5. oktober 1832, men for en købesum af 800 Rigsdaler sølv.

Flere af byens fæstere fulgte i samme og nu følgende aar hans eksempel og blev Selvejere (Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: De har sikkert ikke betalt for meget for Gårdene i betragtning af Rasmus Conradsens trængte økonomi. Conradsen døde den 17. august 1837).

Som aftægtsfolk saa Jens Smed og Kirsten Justdatter børnebørnene voksede op baade i Enggaard, sognefogedgaarden Bøgelund og i Hyldgaard. Han døde, 87 aar gl. d. 22. Juni 1839, og hun, 79 aar gl. d. 8. Juli 1841.

I 1936 besluttede Th. J. , at han ville sætte et varigt minde over bondens frigørelse. Det realiserede han som vist her i form af en af ham udfærdiget Sten, og det blev Jens Smed og Kirsten Justdatter der var model til den. Han har som til de øvrige sten han har hugget ved de forskellige gårde skrevet en længere redegørelse om hvordan han fandt stenen m. v. og begrundelse for hvorfor han har valgt netop de to som model, men det fremgår af det foran beskrevet så jeg vil kun nævne teksten der er i ringen omkring de 3 kort på toppen af stenen., der står: BED BONDE – BYDE – BORGER – BRØD, og som han skriver: thi det vil alle dage være bondens gerning at skaffe brødet til alle landets borgere. Det er næppe i overensstemmelse med nutiden, skriver indsenderen.