Lille Peter

Her, på Kertemindevej 1, boede Peter Bengtson (Lille Peter). Lillepeter var lidt af en særling, derfor blev han drillet meget af byens børn, særligt til Nytår gik det voldsomt til, hvis vi kunne få ham lokket ud af huset var det særligt spændene, for så løb han efter os op i gennem byen med en jernstok, men han nåede os aldrig for vi kunne nemt løbe fra ham.

Jeg kunne godt komme ind og snakke med ham og det morede jeg mig tit af, for så fik jeg at se hvordan der så ud i hans stuer og køkken, Peter lavede selv sin mad, han kogte øllebrød i en gryde som aldrig blev gjort ren, så den lignede en tilrøget pibe, når øllebrøden kom op i tallerkenen dryssede han kaffegrums på.

Peter var glad for at høre radio, når vi spurgte ham om det var en god radio han havde, pralede han med at den kunne tage 4 faste stationer samt 24 løse og så kunne den tage Sahara så sandet fløj ud af højtaleren.

Peter var engang på sygehuset, han var jo ikke en type der vaskede sig hver dag, så for at få alt den gamle snavs af, var de nød til at lægge ham i blød i et badekar med varm olie.

Under opholdet på sygehuset, fik Peter Kommune og min far undersøgt huset for lus og lopper, det viste sig at der ikke var noget, huset blev gjort rent, der blev købt 2 sæt sengetøj, så han havde en ren seng at sove i når han kom hjem, da der var gået en månedstid, efter at han var kommet hjem, gik far over og så til ham, da viste det sig at han overhovedet ikke havde brugt sengen, men havde ligget på sofaen med et gammelt tæppe over sig.

Vi havde en sjov oplevelse om søndagen, når vi sad og drak morgenkaffe, vi kunne se over til hans hus, her gik døren op, ud kom Peter, hvor han smed natpottens indhold til den ene side og askeskuffen til den anden.

Et år til jul, gik vi over til ham med julemad, der var andesteg, ribbensteg, medister samt risalamande, dagen efter, kom Peter over med gryder og tallerkner, blev du mæt Peter, jo tak sagde han og bag efter spiste jeg en hel pande flæsk.

Peters far hed Gustav Bengtson, han var svensker, han havde ord for at være byens største løgnhals.

Han havde købt en pattegris som skulle fedes op og slagtes til jul, en dag Gustav var ved at drikke sin formiddagskaffe, kom hans kone farende ind og råbte, grisen er væk, det kan ikke passe sagde Gustav jeg har lige smidt kartofler ind til den , det viste sig at kartoflen var så stor at grisen havde ædt sig ind i den, grisen blev så stor at de måtte skolde den i gadekæret, da den skulle slagtes til jul, den blev som marcipan.

De historier som Gustav har fortalt findes på et bånd på Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i Nyborg, fortalt af Aksel Frederiksen.

Da Peter døde, blev huset solgt til Brostbøl som oprettede et vaskeri. Efter hans død, blev huset solgt til et par unge mennesker fra Søgyden i Korkendrup, som lavede 2 lejligheder i huset som blev lejet ud.

Peter Bengtson (Lillepeter) født d. 26-2-1886 i Nyborg.

Død 16-5-1967.