Askøs læge kom sejlende

Doktor Rasmus Jensen fra Fejø var også Askøs læge i min barndom. Ja faktisk var Doktor Jensen læge på ikke mindre end seks øer: Fejø, Skalø, Vejrø, Askø, Lilleø og til dels Rågø.
Der stod meget respekt om Doktor Jensen, han havde stor autoritet blandt sine patienter. Markus Hummelmose har i sin bog ”Gammeltid på Fejø” skrevet en levende skildring af Doktor Jensens besværlige lægeliv på de seks øer.

Den gang var det ofte rigtig vinter og ofte frøs Smaalandsfarvandet til – og så var det over isen på gåben eller i egen bil over isen. På Askø havde man en isbåd, som kunne trækkes over isen – et enormt slæb, som kunne kræve op til seks mænd, når den tunge båd skulle slæbes over isen. Hvis isen knækkede, så var det om at komme op i isbåden i en vis fart, ellers røg man ned i det iskolde vand, og overlevede måske ikke.

Det kløede…
Da jeg var barn, havde jeg meget eksem, som jeg gik og kradsede i, fordi det kløede. Der kom ofte sår med mere. Den gang vidste man stort set ikke noget om overfølsomhed og allergier, men da min mor gik til Dr. Jensen med mig, sagde han:
– Lad Mie ligge en halv time i havet hver dag så længe vejret er til det.

Det var jo en noget mystisk recept, men selvfølgelig blev jeg hver dag beordret ned i vandet, for når Doktor Jensen havde sagt det, måtte det være rigtigt.
Og om ikke både eksem og sår gik væk efter et par måneder – selvfølgelig fordi saltvandet rensede huden.
Jo doktor Jensen var en rigtig familielæge, som kendte sine patienter ud og ind.

Doktor Hersom
Min far, Harry Jensen, blev født i 1912. I min fars barndom kom den daværende læge Doktor Hersom fra Fejø kun hver fjortende dag.

Min far har fortalt, at en gang gik han med en forfærdelig tandpine. Den gang trak lægerne også tænder ud på folk. Min farfar mødte lægen uden for Toftegaard og spurgte,” om ”dovtoren” havde sin tang med? Den han brugte til at trække tænder ud med?

” Nej, det havde han desværre ikke.

”Vil ”dovtoren” så tage den med næste gang, han kommer?”

Det betød åbenbart ikke så meget, at min far så skulle gå i endnu fjorten dage med tandpine!

Da farmor blev syg
En gang blev min farmor meget syg. Det blev så slemt, at man ikke turde andet end at få ringet efter Doktor Hersom fra Fejø. Det blev til, at lægen ville sejle fra Fejø og ”lande” ovre under Lilleø ved Viggården.
Det var en mørk, kold og blæsende efterårsaften. Min far blev af min farfar kørt over under Lilleø udstyret med en stormlygte.

Min farfar, som var en sand hesteven, vendte så hest og vogn og kørte hjem igen, så hesten ikke blev kold. Det gjorde åbenbart ikke så meget, om knægten blev kold.

Vippende lanterner
Min far skulle så stå der i mørket og kigge efter en lille båd, som ville sejle ud fra Fejø.
Båden havde en vippende lanterne i masten.
Når min far kunne se båden nærme sig, skulle han løbe, alt hvad remmer og tøj kunne holde til hen over Lilleø og en blæsende Lilleøsbro, for at fortælle min farfar, at nu var lægen på vej, og nu kunne han godt spænde Lise (farfars hest) for igen, så lægen kunne blive hentet ovre under Lilleø.
Fiskeren, som havde sejlet lægen over, blev på båden og ventede. En nabokone var blevet hentet, for der skulle både laves kaffe og smøres smørrebrød til lægen, inden han dampede af igen, og det var jo i hvert fald ikke noget datidens mænd kunne befatte sig med den gang..!

Doktor Jensen blev boende
Der er ingen tvivl om, at det har været et fantastisk hårdt liv at være ø-læge den gang.
Den 1. januar 1969, da doktor Jensen var fyldt 70 år, afstod Doktor Jensen sin ø-praksis, men blev boende på Fejø indtil sin død – 15 år senere.

Der burde rejses mindesmærker over alle de flittige ø-læger, som den gang trodsede vejr og vind og ikke mindst kulde for at tage sig af deres patienter døgnet rundt, år ud og år ind.