En vikingetidsbebyggelse navngav Egtved

Det har gennem årene undret flere i vores lille by i Egtved, at kirken lå ret alene og isoleret på et tved, et højdedrag nord for den øvrige bebyggelse. Byen er som bekendt koncentreret i en dalsænkning, hvor vejene fra henholdsvis Vejle og Kolding krydsede inden de fortsatte mod vest til Ribe og nordpå mod Varde og Ringkøbing. Og for hundrede år siden bestod Egtved blot af en halv snes gårde og ligeså mange huse længere østpå ved Aftensang, men da banen til Kolding kom, gav det en stor tilvækst af håndværkere og forretninger, der siden er fortsat til den centerby, som vi har i dag, og hvor Kirkevej nu så godt og vel også har omfattet jorderne ved Egtved kirke.

Kortet til højre viser Egtved i 1780. Kun nogle få gårde og huse. Vejen fra Vejle til Ribe går ad Aftensang forbi kirken og krydser Kolding- Ringkøbingvejen mod syd. Kirken i Egtved lå mod nord og lå stadig helt isoleret fra byen.

Billedet her til venstre viser Egtved 1910, nu er banen til Kolding kommet og der er bygget huse langs Søndergade og Dalgade.

Afdøde malermester Knud Bruhn, der i sin tid ogsåvar amatørarkæolog, ejede hus med jord og værksted helt nordlig ved kirken i Egtved. Han havde som yngre fundet både en tenvægt og en bronzeragekniv fra vikingetid ved et stykke jord, der hørte til ejendommen, desværre er begge dele gået tabt i mellemtiden, men Knud var overbevidst om muligheden for en tidlig bebyggelse på stedet, og dermed grunden til, at netop Egtved kirke var blevet bygget her, og givet navn til lokaliteten, tvedet med egene – ikke ret langt fra bronzealderens og Egtvedpiges boplads nær Egtved Holt.

For nogle år siden købte Egtved kommune et areal af Knud Bruhns jord med henblik på at udvide det nærliggende plejehjem Egetoft. Imidlertid kom det ikke til at ske, da Vejle kommune opførte et helt nyt Hejlskov plejecenter syd for Egtved. I stedet har enken, Inger Bruhn nu solgt en byggegrund til en ny præstegård, og det har givet mulighed for at museet i Vejle kunne lave en arkæologisk undersøgelse på de nævnte arealer.

Sidste år blev der gravet et par enkelte søgegrøfter, og det gav også bonus for en evt. tidlig bebyggelse, idet der kom adskillige stolpehuller til syne med keramikskår der tyder på vikingetid. En detektorafsøgning gav desværre et negativ resultat, men der lå meget, der ikke var søgt på endnu på grund af bevoksning.

Til venstre – Grubehus under udgravning dec. 2014, og nedenfor til højre, fund af enkelte jernstykker og stolpehuller ved Kirkevej udgravningen i 2013.

Her i efteråret, er der, efter en del træer er blevet fjernet, igen blevet undersøgt et større stykke af grunden. Det har til fulde bestyrket teorien om en tidlig vikinge landsby, hvor kirken i sin tid blev rejst. Rektangulære stolpehuller, der viser tilhuggede bærende piller til huse, og enkelte gamle jernstumper må sandsynliggøre, at Egtved i sin tid blev grundlagt sent i 11hundredtallet, det omtrentlige årstal for kirkens opførelse af tilhuggede granitkvadre, og hvor der i sin tid blev fundet en runesten over en viking, der sikkert var faldet i Sverige.

Egtved kirke, til venstre, og runestenen (nedenfor til højre) fra våbenhuset, der fortæller om vikingen Fain, der døde i Svia, og hvor der står, at stenen skal lyse meget længe. Denne halvdel af runestenen blev fundet i kirkegårdsdiget for ca. 150 år siden.

Museet i Vejle er nu ikke helt færdige med udgravningerne, men præstegårdsbyggeriet kan gå i gang, og det ville have glædet min gamle ven Knud, at teorien om vikingerne i sin tid grundlagde Egtved, stemte med virkeligheden.