Fra telefonens barndom

Den første telefoncentral i Egtved havde til huse på kroen, hvor en ugift datter af kromand Møller passede centralen for omkring 100 år siden. På et billede af kroen fra dengang ser man telefonmasterne med ca. 8 linier, og det har sikkert også været antallet af abonnementer, telefonen var et ret nyt fænomen, som dog hurtigt blev populært.

Telefonselskabet havde da 16 centraler her på egnen og var hjemmehørende i Ågård, hvor doktor Vinther var formand. I 1917 var centralen flyttet til Egtved Afholdshotel i Dalgade, og blev bestyret af Marie og Anton Jensen. De havde centralen i mange år, og da Anton Jensen døde i 1945 overtog enken hvervet som centralbestyrer helt indtil centralen blev automatiseret i 1968.

En datter, Kethy Elmstrøm i Vejle fortæller at centralen blev flyttet til sit nuværende sted, Dalgade 26, ca. 1920. Allerede nu var der 86 abonnenter og midt i trediverne var dette tal vokset til ca. 150. 1940 blev centralen overtaget af Jysk Telefon, og herefter gik udviklingen endnu stærkere.

Inden Jysk Telefon overtog centralen bestilte man ikke telefonnumre, men bad bare om Brugsen, snedker Thomsen eller Jens Hansen, og man var nødt til at huske numrene udenad siger Kethy Elmstrøm og tilføjer, at folk dengang troede vi vidste alt på centralen, hvad der nu ikke var helt rigtigt. Dengang blev der oprettet partstelefoner med et x, y, u og v tilføjet til nummeret. Det var billigere for abonenterne og sparede selskabet for at trække alt for mange luftledninger. Det indebar at man skulle løfte røret og høre om der var andre i røret, i så fald måtte man pænt vente til der var fri.

Inden 2. verdenskrig var der to telefonmontører, Marinus Johnsen og Andreas Christensen. Når der var stormvejr blev ledningerne ofte slynget sammen og så talte folk i munden på hinanden. Montørerne måtte så ud i al slags vejr for at rette trådene ud eller sætte knækkede master op igen, tit en ret håbløs opgave om vinteren. Efter kl. 20 om aftenen var centralen lukket, men man kunne godt ringe i nødstilfælde, det kostede 50 øre ekstra, også efter kl. 11 om søndagen.

Efterhånden som centralen voksede blev der flere ansatte, og det var et ret eftertragtet job at være telefonistinde, arbejdstiden var 7 timer, med et kvarter og en halv times pause, hvor man blev afløst af en anden. Havde man vagt om søndagen, gav det en fridag ugen efter. Når det var tordenvejr op over måtte vi slet ikke betjene centralen. Det skete dog engang at der kom en mand cyklende og meldte om en ildebrand, da så vi stort på forbuddet og ringede efter brandvæsenet beretter den forhenværende telefonistinde Kethy Elmstrøm.

Siden automatiseringen i 1968 har telefonens sejrsgang været eksplosiv. Luftledningerne blev lagt i kabler og ned i jorden, og nu er det ikke længere så meget fastnettelefonen der benyttes. Mobilen, der for 25 år siden vejede 10 kg og kostede en formue, overtager mere og mere telefonsnakken plus alt det med SMS og hvad det nu hedder. Vi er nogle der mener, det næsten er blevet for meget af det gode, men hvem vil undvære sin mobil i dag?