Fra storbyen til landsbyen

Fra at være født og opvokset i en storby som Aalborg (Vestbyen), og senere i livet flyttet til en lille landsby som Bælum, var noget af en omvæltning. At komme til et så lille samfund kræver ikke så lidt for at blive integreret/accepteret, og her var Bælum bestemt ikke anderledes end andre små samfund, man skulle bestemt ikke tro man var noget. Det var bare med at være aktiv på alle fronter og selv søge kontakt med indbyggerne, f.eks. med naboerne.

Her er lidt sjove oplevelser da vi skulle etablere os i Bælum. Huset vi købte ligger på Vestertoften 6 i et dejligt stille dengang helt nyt kvarter på en lukket vej tæt ved skole og idrætshal og sportsplads, uden at børnene skulle ud på trafikeret vej for at komme i skole eller deltage i idræt. Da vi ankom til Vestertoften 6 med alt vores pik pak og skulle flytte ind (det var en lørdag), var vi meget spændte, det var jo en dejlig fornemmelse sådan at få sit ”eget”, men hvad opdager vi, der er kun strøm i det halve af huset, og hvad gør vi nu en lørdag eftermiddag i en fremmed by? – Jeg slog op i den lokale telefonbog, og fandt ud af der var en installatør i byen han hed Leander Nielsen.
Jeg ringede med bævende hjerte til ham, og spurgte om han ville hjælpe os. Efter en lille kunstpause sagde han, hvor var det du sagde det var henne? Jeg gentog adressen, hvorefter han vævede noget om, at det vidste han søreme ikke rigtig o.s.v.
Det slog pludselig ned i mig, at han måske var en af de håndværkere der havde penge til gode, og skyndte mig at sige, at hvis det var pengene han var bange for, kunne han få dem på forskud, og at jeg ikke havde noget at gøre med den tidligere ejer. Derefter var der ikke noget i vejen, og han kom med det samme.
Det viste sig, at det bare var nogle ledninger på loftet, der skulle samles så var det ok. Da jeg spurgte hvor meget han skulle have, sagde han du kan give mig 25 kr. så er det i orden, jeg bød ham på en øl og vi fik et par stykker mere, og inden han gik efter et par timer, havde vi fået næsten hele Bælums historie, hvilken pragtfuld oplevelse og modtagelse som tilflyttere.

Da vi havde boet i Bælum et halv års tid, gik vores vaskemaskine i stykker, og vi kontaktede Leander om at få en ny. Men vi havde ikke så mange penge, så jeg spurgte om vi kunne betale den over nogle gange, det var bestemt ikke noget problem, vi kunne betale som vi ville sagde han, og tilføjede så, og i får selvfølgelig 10 % rabat. Det ville s.. aldrig være sket i Aalborg!!

Den grund vores nye hus lå på, lignede stadig en byggeplads, have var der ikke noget af, den var bare nogle store jorddynger, og bagest var der kun et stort hul. Jeg fik indkøbt en trillebør (alt for lille og med fastgummi hjul jeg var ikke den store entreprenør), og jævnede jorddyngerne efter bedste evne. Men der var stadigvæk et stort hul tilbage nederst i haven.
Jeg vidste ikke spor om haver, og hvad man bruger til fyld m.m., så jeg bestilte nogle læs sand hos den lokale vognmand. Da vognmanden så ankom med det første læs sand, stod han lidt og kiggede, først på hullet det skulle i og derefter på mig et par gange, hvorefter han opgivende rystede på hovedet og sagde, at man brugte ikke sand til fyld, det var alt for dyrt. Så drejede han om på hælen, og kravlede op i lastbilen, hvorefter han bare kørte igen. Jeg stod målløs tilbage, og forstod ikke rigtigt hvad der lige skete, hvad nu med hullet?
Men efter en halv times tid, kom vognmanden tilbage, og denne gang med det rigtige fyld til mit hul. Det skal lige tilføjes, at ”konsulent” bistanden og den ekstra kørsel kostede ikke ekstra. Det var s.. heller aldrig sket i Aalborg!
Vognmanden var den af alle i Bælum kendte Carl Christensen (Kalle) som sammen med sin broder Bent Christensen drev det lokale Mørtelværk og vognmandsforretning. Senere flyttede vi til et hus i den anden ende af byen, og i dag har jeg Kalle som genbo, og det er ik’ så ringe et naboskab.