Min oldefar Peter Pallesen

For mange årtier siden lå bag Tjelevej 5, i Sønderholm et lille stråtækt bindingsværkshus bygget i 1824 som ”Gjordemoderhus”. tilhørende kammerherre Stemann, St. Restrup. Her boede min tipoldefar Palle Pedersen født i Nibe 1820 samt min tipoldemor Johanne Marie Jensdatter – født 1820 i Svenstrup. Han havde huset i fæste og var som sådan fæstehusmand under St. Restrup gods, men i 1853 blev han selvejer. I landsarkivet i Viborg findes skødet hvorpå der står at kammerherre Stemann, St Restrup i 1853 overdrager ham huset på Tjelevej samt et stykke sandblæst jord på Viehøj – lidt nord for Sønderholm by, en stump eng i Rimmen (mellem Sønderholm og Nyrup) samt en lille hedelod på Sønderholm hede. Jorden på Viehøj var så ringe den kun kunne føde 3 køer, men hele sommeren igennem trak han hver morgen køerne den lange vej på græs og hentede dem igen til aften.. Palle og Johanne på hans 90 års dag Her stod min tipoldemor Johanne parat for at malke dem. Hun var særdeles omhyggelig med mælken og skummede fløden, som hun selv kærnede til smør i en stampekærne.

Smørret solgte hun i byen. Efter sigende var hun kendt for sin gode smør- ikke mindst på grund af smagen – det var desuden længere om at blive harsk end for de fleste andre. Det skyldtes hun var meget omhyggelig med såvel renlighed som nedkøling af mælken at nedkøle det. Hendes smør var således helt fri for kohår osv — På hans hedelod syd for byen – på Sønderholm hede , gik fårene og det uld de gav kartede og spandt de selv til garn. I det store hele var de således selvforsynende.

I dette yderst beskedne husmandshjem blev min oldefar Peter Pallesen født den. 17 juni 1853. Der blev ikke sunget ved hans vugge , at han skulle blive en af Sønderholm og omegns mest betroede mænd, idet han i mange år sad som sognerådsformand i Sønderholm –Frejlev kommune.
I de gamle sognerådsprotokoller kan man følge ham i de mange beslutninger han var med til at træffe . Foruden at være sognerådsformand var han også protokolfører. Gennem hans smukke og sirlige skrift kan man således følge hans gode evne til at formulere selv vanskelige emner til f.eks. amt og anden øvrighed .

Hans barndom og skolegang ved vi kun lidt om, men han må have været opvakt for som 14 årig begynder han på aftenskole i Sønderholm. Jeg er så heldig at arvet hans regne og stilebøger fra 1866. Første halvdel er skrevet med gotisk skrift og resten på rigsdansk. – I hans stile har han eksempelvis behandlet emner som ” Den sorte død” – Om pesten, der kom til Danmark i 1348 og bortrev en fjerdedel af landets befolkning. Af andre emner er bl.a.: ”Hvilke Glæder er de varigste” og ”En falsk Ven er som en Skygge”. Et af de sidste emner i hans stilebog har titlen: ”Hvorvidt er det nyttig for unge Mennesker at besøge Aftenskolen”? —- Dette behandler han på følgende måde:
For det første er det nyttigt for ethvert ungt Menneske at vedligeholde sin Børnelærdom, som det let kan gjøre ved at besøge en Aftenskole hver Vinter når der gives Tid og Leilighed.
Aftenskolen giver os Underviisning i at læse, skrive og regne,hvad vi tidligere har lært i vores Børnelærdom. Thi her i landet gives der mange forskjellige Bestillinger for en Mand. F.Ex. kan man blive udnævnt til Sognefoged, Brandfoged og Sognerådsmedlem, han kan endogsaa hvis han er duelig dertil blive udnævnt til Rigsdagsmand.
Da det er meget ubeqvæmt for saadan et Menneske naar han kommer paa disse Steder , hvor hans Medlemmer ere forsamlede, som er bedere øvet, da sidder han og kan ikke engang læse Skrift, moske ikke skrive sit eget Navn.
Når han da i sin Ungdom har besøgt en Aftenskole eller vedligeholdt sin Børnelærdom paa en anden Maade da kunde han komme paa saadanne Steder som en antagelig Mand.
Unge Mennesker, som vil besøge Aftenskolen kan ved det samme blive afholdt fra den slemme Bygning om Aftenen, som tidt og ofte forfører mange til slet Exsempel. F.eks.baade til Kortspil og andet utilbørligt, derfor vil jeg takke dem for deres Aftenskole.
– Sønderholm den 29de December 1871. P. Pallesen.

Aftenskolen har uden tvivl , været medvirkende til at præge hans videre udvikling ikke mindst hans evne til skriftlige formuleringer.

Peter Pallesen havde i sin ungdomsår arbejde på forskellige gårde for at uddanne sig ved landbruget. I 1882 tog han så springet og forpagtede landbruget ved Zinks fabrikker i Godthåb.

Her mødte han Emma Poulsen, født d. 31. januar 1853 i Børglum. De blev viet d. 31.juli 1885 i Øster Hornum kirke.

Efter få år flytter de imidlertid til Sønderholm – i præstegården i slutningen af 1889 som præstegårdsforpagter.

I følge en forpagningskontrakt mellem Peter Pallesen og pastor Fangel, overtager han forpagtningen af Sønderholm præstegård den 28 december 1889. Det var således i den gamle stråtækte præstegård han kom til at udøve sin livsgerning. – Han var præstegårdsforpagter indtil 1. april 1914 hvor hans svigersøn Chr. Rindsig tog over. Min oldefar var medlem af sognerådet i årene 1892 til 1903 og fungerede her som formand fra 1896. Han blev indvalgt igen 1917 til 1921, hvor han igen var sognerådsformand.
Emma og Peter Pallesen fik 4 børn, hvor min farmor, Johanne Pallesen født d 24 – 3 – 1891 var den 2. i rækken.
Imidlertid dør min oldemor Emma Pallesen d. 2. december 1902 kun 49 år af tuberkulose. Peter Pallesen stod da tilbage med 4 børn – Mie , Johanne, Jens og Pauline, hvor den ældste var 13 år og den yngste 8 år. Året efter trak han sig som sognerådsformand på grund af den nye situation som enkemand, hvor han følte der nu var mere brug for ham i hjemmet Som en yderligere hjælp for ham solgte mine tipoldeforældre, Palle og Johanne kort efter husmandsbruget på Tjelevej og flytte ind i 2 små stuer i sydenden af forpagterboligen i præstegården. Dette blev en stor hjælp for deres søn i det daglig – ikke mindst en hjælp til at tage hånd om hans fire ukonfirmerede børn.

Allerede i 1902 havde oldefar fået instaleret telefon i forpagterboligen – på dette tidpunkt var der kun fire i Sønderholm der havde taget imod denne nye form på at kunne foretage samtaler over lange afstande gennem ledninger . Der var kun få der var fortroligt med telefonen og slet ikke tipoldefar , der var meget utryg ved at have et sådant monstrum i huset – så meget han overhovedet ikke ville røre den – dette gjalt for den sags skyld også tjenestefolkene i forpagterboligen.
En aften oldefar var til møde i Aalborg traf det sig så uheldigt at telefonen ringede. Tipldemor udbrød da bekymret: ”Gud bevar os , telefonen ringer , hvad skal vi da gøre?” ” Ingenting” sagde tipoldefar. Den ringede igen. tipldemor siger da: ”Tag den Palle, du er da mand i huset.” ” Jeg har jo sagt jeg ikke rører ved det djævelskab”- Da karlen kom ind for at spise aftensmad ringer telefonen igen. Tipoldefar sagde da til karlen: ” Tag telefonen, Thorvald.” ”Nej” sagde karlen ”Jeg tør ikke” ” Hvad – nægter du en ordre”. Thorvald tog nu telefonen og hørte en stemme sige: ” Sig mig , er der nogen hjemme”.” Nej” råbte han, og lagde straks rører fra sig.
Det var min oldefar der ringede hjem fra Aalborg for at høre om det stod vel til. Det fortæller lidt om den uvidenhed, men også utryghed der var om dette nye og ukendte.
Oldefar havde indrettet kontor i et af værelserne med et stort skrivebord, et skab og nogle hylder til hans bøger og protokoller. mm. Hans kontorrekvisitter var i al beskedenhed kun en blækstift, pen og blæk. Han blækhus var et såklaldt rejeblækhus eller lommeblækhus af nikkel og med dobbelt låg. Han havde det med i lommen til sognerådsmøderne, som da altid blev holdt på det daværende St. Restrup Kro. Desuden havde han et metalstempel hvor der stod P.P. samt en stang rød lak til at forsegle fortrolige og vigtige breve. Megen af hans tid tilbragte han på sit kontor for at føre sogneprotokollerne ligesom mange af kommunes beboere kom her for at få hans hjælp og vejledning.
Præstegården var firlænget – med præsteboligen som den sydligste længe – forpagterboligen den vestlige længe – mod nord lå laden , hvor der i den østlige ende var 6 svinestier – og op mod kirkediget , den østlige længe med ko og hestestalden samt karlekammer med plads til hø på loftet.
Gulvet i loen var af stampet ler og af maskiner var her en bredtærsker til rughalm, en kværn, et såkaldt pigtærskeværk, en hakkelsesmaskine samt en rensemaskine til kornet. Man fulgte sålede godt med i den teknologiske udvikling inden for landbruget . Trækkraften var fra en såkaldt hestegang, der lå på gårdspladsen tæt op mod laden. Man havde således ikke vindmotor som på de fleste andre gårde i Sønderholm , da gården lå for lavt og derfor ikke havde tilstrækkelig vind til trækkraft.
Gulvet i kostalden var overalt pigsten. Der var en række båse i hver side med en gang i midten med i alt 24 kreaturer, hvoraf halvdelen var malkekøer. En mur adskildte hestestalden fra kostalden. Her stod 4 arbejdsheste samt en del plage og føl. Fra stalden var der direkte adgang til karlekamret, hvor møblementet var to senge, to stole samt et bord.
Midt på gårdspladsen lå møddingen, som det da var almindeligt hvilket også bevirkede at hos såvel præsten som min oldefar var fluerne en plage den ganske sommer Den var dog skærmet af med hyldtræer og buske mod præsteboligen og forpagterboligen.
Forpagterboligen var opført med bindingsværk, hvor den nordligst ende var optaget af præstens vognport. Min oldefar havde, som det var nedfældet i forpagtningsaftalen, pligt til at køre med præsten, når han skulle passe sit embede ved Frejlev kirke og når han skulle med toget fra Sønderholm station, så han skulle altid passe togtiderne, når han skulle hentes igen. Ved siden af vognporten lå gæstestalden, der blev benyttet, når kirkegængerne kom kørende til kirke, eller de havde ærinde hos præsten.
Næste rum var bryggerset hvor den store murede bageovn var opført. Bagning var et meget vigtig led i husholdningen, da der skulle brød på bordet til hvert eneste måltid. Forberedelserne begyndte allerede tidligt om morgenen med pigerne begyndte at ælte dejen i dejtruget. Der blev hældt 100 pund rygmel sammen med surdej ned i den ene ende og lunken vand i den anden ende af dejtruget og så gik det ellers med årme og hænder med at ælte dejen ordentligt igennem. Æltningen foregik altid i folkestuen for her kunne man holde dejen tilpas lun. Efter æltningen blev dejen sat til hævning med et klæde over, men forinden havde min oldemor skåret et dybt kors i dejen for at beskytte den mod ”den onde” i højen – og det virkede. Næste morgen var dejen hævet og korset borte, og den stod nu i en svulmende bule ud over truget.
Inden bagningen drev man som det første ”den sorte mand”, dvs. soden ud af skorstenen ved at tænde op med lyngris som gav en krafig, men også kort varme – da først blev der tændt normalt op i ovnen. Alt imedens den blev varmet op slog pigerne brødet op. Dette skulle gøres meget omhyggeligt så brødet blev fast og uden huller. Hullerne betød nemlig ”grave” og spåede død. I det hele taget var der meget overtro omkring bagningen, for det var næsten en katastrofe hvis den mislykkedes. Når ovnen havde den rette temperatur – som kun oldemor eller madmor havde erfaring i at aflæse, blev asken og gløderne skrabet ud med en rage. og de opslåede brød blev langt ind til bagning.
Det var altid spændende, om brødet var rigtig bagt – om det var bagt igennem – om det havde den rette skorpe uden revner. fordi det var her muggen først satte sig.
Fra bryggerset kom man ind i køkkenet hvor hvor der stod et brændekomfur med plads til 4 kogesteder samt kogekar, der altid var fyld med vand til eksempelvis opvask. Fra køkkenet kom man ind i folkestuen. Den fungerede tillige som deres daglige spisestue og opholdsstue for såvel familien som tjenestefolk. Her stod der en fast bord og bænk.
Alle havde deres faste pladser omkring bordet. Min oldefar havdesåledes sin faste plads ved bordenden. Herefter sad forkarlen, andenkarlen og hjordrengen på bænken ud mod gårdspladsen. På den løse bænk ind mod stuen sad min oldemor, derefter førstepigen og barnepigen .- børnene var plaseret mellem hjordrengen og barnepigen. Mod syd, ud mod haven lå soveværelset og gæstestuen – eller som den også kaldtes ”den pæn stow” . Herefter kom forgangen og i husets sydende – de to små stuer som mine tip oldeforældre overtog efter oldemors død. Og på loftet – et kammer til tjenestepigerne.

Det var ikke kun sognerådsarbejdet der havde Peter Pallesens interesse. Han var således bl.a. også i bestyrelsen for Sønderholm Plantage , medlem af skolekommisionen og Sønderholm menighedsråd, hvor han var kirkeværge samt i bestyrelsen for Sønderholm Forsamlingshus, hvor han ikke blot var med til at arrangere høst og juletræsfest, men også forskellige foredrag, hvilket fremgår af hans sirligførte regnskabsbøger. I det hele taget var han en foregangsmand – en mand der skabte respekt om sit navn som en af byens gode sønner.