Møllen
Lars Jensen ejede Møllebjerggård (nuværende “Steak House”) og byggede møllen i 1882. I 1894 købte Niels Pedersen møllen efter at have arbejdet der siden 1888. I 1908 brændte møllen og i en periode blev en dampmaskine anvendt, således at kunderne kunne betjenes. Allerede i 1909 blev møllen genopbygget og har siden stået rimeligt uforandret indtil i dag. Efterhånden som de fleste gårdejere selv begyndte at male melet fandt Niels Pedersen på at anlægge et savværk i 1912 ved siden af møllen og tømmer og brædder blev skåret ved hjælp af vinden som drivkraft. Senere omkring 1933 blev en større dieselmotor installeret som erstatning for møllen.
Ramløse mølle har altid været en livsnerve i byen. I en periode kunne man købe “friskt” bagerbrød, som blev leveret af “krydder-Niels” fra Frederiksværk én gang om ugen. I 1912 oprettedes en telefoncentral i et hjørne af privatboligen. I “sidehuset” var der husdyrhold – grise, høns og et par heste. I dag er der i “sidehuset” indrettet et håndværksmuseeum.
I 1979 købte Helsinge kommune møllen, som bestyres af Ramløse Mølleforening og der er afholdes adskillige såkaldte “mølledage” på området, hvor man har mulighed for at bese møllen og de omkringliggende bygninger og få et indtryk af atmosfæren fra mange årtier. Find mere information om Ramløse mølle her.
Jeg sad ved siden af savværksejeren i Ramløse forsamlingshus, dengang Annisse-Ramløse skulle sluttes sammen med Helsinge.
Jeg spurgte hvilke kvaliteter træet fra Ramløse savværk havde, og han svarede, at der udelukket blev brugt langsomt voksende træ fra Tisvilde, derfor tætsiddende årringe og en god kvalitet.