Tejlværksejer Hans Larsen
Hans Larsen døde da han var 77 år gammel i 1916, i hans liv nåede han en hel del resultater.
Han er født i Gelsted den 23. maj 1839, og døbt 22. juni 1839, hans forældre var Lars Hansen og Maren Pedersdatter.
Han kom ud at tjene på en gård i Vredsløse og i 17-18 års alderen kom han til teglbrænderiet Godthåb ved Fakse. Da dens ejer senere anlagde Sparresholm og Lundby teglværker, fulgte Hans Larsen med og arbejdede på disse værker.
I 1863 aftjente han sin værnepligt i København, og da krigen brød ud deltog han i denne fra først til sidst, og var med i retræten fra Dannevirke ved Dybbøl. Han deltog også i træfningerne ved Dybøl og Als. Det var ved en af disse træfninger han blev indstillet til Dannebrogskorset af sine kammerater. Han fik dette på sin 70 års dag den 23. maj 1909.
Efter krigen var han bestyrer i 6-7 år af Lynge teglværk ved Sorø, indtil han i 1871 kom til Ladby teglværk, som på dette tidspunkt blev drevet under små forhold.
Han købte Ladby teglværk og han fik godt gang i arbejdet og indførte i 1887 dampkraft ved stenbrændingen. Efterhånden udvidede han teglværket en del gange, så det om sommereen havde 40- 50 mand i arbejde.
Foruden teglværket og teglværksgården købte Hans Larsen i 1882 Knud Villumsens gård, Egehøj i Ladby, som han byggede op ude på marken og i 1885 købte han endvidere Præstevangsgård i Ladby. Disse to gårde drev han sammen med det store teglværk, bistået af sin søn Hans P. L. Larsen, da denne blev stor nok. Hans søn overtog teglværket i 1916 da Hans Larsen døde.
Hans Larsen blev ved med at være den jævne mand der i stilhed gjorde meget godt for de mange der kom til ham og bad om en håndsrækning.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!