Navnet Tornemark forklarer Dr. phil. Henrik Ussing i “Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt” 1915 som en Sammensætning af Torne eller Tjørne og Mark, og betydningen skulle være “den tornebegroede Mark”. Cand. mag. Gunnar Knudsen mener derimod, at forleddet er personnavnet Tor, og at “n” eller “ne” er en senere tilføjelse, og denne antagelse synes de ældste navneformer at bekræfte.
I de ældste danske skrifter findes byen nævnt flere gange. Pether Deene pantsætter 1398 en gård i “Tormarche” til bisp Peder af Roskilde, hvem han skylder 100 Mark Lybsk og 10 Mark Sølv. I året 1399 giver Peder Svendsen Pantebrev for 12 Mark Sølv på en gård i “Toremarck” til Peder Lange. Peder Deene giver 1400 Pantebrev “till the spedalsche forstandere j Oderup” på en gård i “Tornemarck” for 10 Mark Sølv. Ovennævnte bisp Peder giver 1403 Anders Jacobsen på Egede pantebrev på en gård i “Toremark” for 30 Mark Sølv – måske den gård, der omtales 1398. I året 1417 oplader Anders Jepsen Lunge Biskop Jens af Roskilde en gård i “Toremarck”.
Herregården Fyrendal hed oprindeligt på den tid Vindingegård og bestod udover hovedgården af en kirke, 7 – 9 bøndergårde og nogle huse. I starten af 1600-tallet har Vindingegård udvidet hovedgårdsjorden på bekostning af bøndergårdene. Samtidigt fandt der en udflytning sted mod sydøst til Tornemark, hvor der fra 1609-1612 blev opført flere nye gårde og huse.
Landsbyen Vindinge blev nedlagt og herregården fik 13. marts 1677 navnet Fuirendal. – Kun i 37 år var herregården i den slægts eje, der for de efterfølgende århundreder ændrede navnet både på herregården, kirken og sognet.
Bøndergårdene i Tornemark var placeret omkring Møllevej, som en “rækkelandsby” med vejen som akse. Byen blev udbygget i det følgende århundrede. – Møllevej var dengang landevejsforbindelsen mellem Næstved og Skælskør, som var et vigtigt overfartssted over Store Bælt. Den gamle landevej igennem Tornemark blev ca. år 1900 erstattet af den nye vej, der forløber ca. 1½ km. syd for Tornemark.
Udskiftningen af jorden og ophævelsen af landsbyfællesskabet er i Tornemark sket ca. 1791, som en stjerneudstykning, hvilket tydeligt kan ses på kortene i dag. Denne udstykningsform nødvendiggjorde ikke, at der samtidig skete en udflytning af gårdene, men dette er i årenes løb sket for en del af gårdene, bl.a. Ørebjerggård, Skumgård, Bakkegård, Guldhøjgård, Palmegård og Højvang.
Tornemark bys udvikling kan illustreres af sognets befolkningsudvikling, som dog skal sammenlignes med den generelle udvikling i landdistrikterne:
- År 1801 668 indbyggere
- År 1850 902 indbyggere
- År 1901 1.108 indbyggere
- År 1930 1.084 indbyggere
- År 1950 1.008 indbyggere
- År 1986 754 indbyggere
Bydelen langs Hovedgaden er væsentlig nyere end den gamle landbrugsby langs Møllevej, idet denne bydel bærer præg af “stationsbebyggelse”, selv om Tornemark aldrig fik jernbane. Bebyggelsen er hovedsageligt opført i perioden 1870 – 1920, og det var her landsbyens nye funktioner med købmandshandel, slagter, en række mindre håndværksvirksomheder og Hotel Harmonien var placeret. I samme periode blev missionshuset opført på Møllevej (1906).
Sidst er kvarteret omkring Byvænget kommet til. Ved en kommunesammenlægning i 1966 gik Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge samt Kvislemark og Fyrendal sogne sammen og dannede Holsteinborg kommune. – Tornemark var den oprindelige hoved- og handelsby i området, og det var vel blandt andet derfor naturligt for den nye kommune at tænke i byudvikling omkring Tornemark, og i sidste halvdel af 1960’erne blev kvarteret omkring Byvænget udstykket og udbygget. – Anlægget ved Byvænget blev anlagt i den tidligere grusgrav til det gamle mørtelværk i den sydlige ende af Hovegaden, og her blev den kommunale legeplads også placeret.
Efter indstilling fra Kommunalreformkommissionen besluttede Indenrigs-ministeren, at den nydannede Holsteinborg Kommune 1970 igen skulle opdeles, så Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge sogne blev sammenlagt med Skælskør Kommune, mens Kvislemark og Fyrendal sogne blev sammenlagt med Fuglebjerg Kommune.
1720 indrettede greven på Holsteinborg, Ulrik Adolf Holstein som et af de første steder i landet skolestue i et Gadehuse i Tornemark. Skolestuen var lille og mørk, væggene var kalkede råsten og gulvet var af stampet ler. Midt i Stuen var et bord; og på hver side af det stod en bænk, der hvilede på pæle, som var nedrammet i gulvet. Drenge og piger sad på hver sin side af bordet, adskilt ved et tralværk (Gitter). 1805 opførtes en ny skolebygning på Fyrendalvej, Frederiksminde.
I 1887 startede en Pogeskole i “Harmonien” i Tornemark med Frøken Hansine Boesen som lærerinde. Hun var født her og var ueksamineret, og hun døde 1899 og efterfulgtes af Frøken Møen. Den nybyggede Pogeskole på Møllevej blev indviet den 4. november 1900.
I 1943 blev den store centralskole ved Hovedgaden taget i brug og her blev børnene fra Frederiksminde og Forskolen på Møllevej samlet.
I den historiske sammenhæng var Lungen en væsentlig forudsætning for den lokale brændselsforsyning. – Stedet, hvor man hentede brændsel og skar tørv. – Ved udskiftningen og i den forbindelse udflytningen omkring 1800’tallet blev Lungen derfor ikke udmatrikuleret til en enkelt ejendom men blev bevaret som fælles og opdelt i mange parceller, hvor hver gård i Tornemark fik sin del af Lungen. Igennem tiden er der her blevet gravet tørv og i forbindelse med første og anden verdenskrig var tørvegravningen omfattende. – Tørvegravningen og ikke mindst opdelingen i de mange smalle parceller er vel den væsentligste grund til, at Lungen i dag ligger hen som mose, præget af skovfald og forsømt skov. – Uden for de bebyggede parceller bærer Lungen prædikatet “fredskov”. – Der er stier, som fører ind i skoven; men i store dele af året er området nærmest lukket på grund af udbredte vådområder. – Og manglen på et sammenhængende stisystem betyder, at man hurtigt opgiver at bevæge sig videre.
Tornemark har oprindeligt haft to store vindmøller, henholdsvis Lille Møllen og Store Møllen. Lille Møllen lå nord for byen ved indkørslen til Tornemark ad Hovedgaden. Lille Møllen brændte i 1917 men blev genopført ved køb af mølle i Aarshøj ved Køge. Denne mølle blev pillet ned og genopført i Tornemark, hvor den gamle mølle havde ligget. – Møllen havde et vindfang på 26 alen med selvkrøjer og selvsvikker, og der arbejdedes med 25 hk. motor “Tuxham”, der blev installeret i 1926. Med møllerens sygdom gik mølleriet i stå, og Lille Møllen forsvandt fra landskabet omkring 1943. – Det tilknyttede møllebageri flyttede i midten af 1920’erne til ejendommen Hovedgaden 32, men blev i 1939 helt nedlagt. – Af store Møllen på Møllevej er en del af møllehuset endnu bevaret.
Der har i tidens løb været 2 mejerier i Tornemark. For enden af den indgravede vej – Syvhøjvej – lå i mange år Tornemark Andelsmejeri, som eksisterede fra 1886 til 1968. Mejeriet blev senere solgt til et lysestøberi, der på grund af brand flyttede til Dalmose. Efter at have fabrikeret lys her i to-tre år brændte også denne fabrik og intet er senere opført på den grund.
I udkanten af byen ved Hovedgaden lå Skumtofte Mejeri. – Mejeribestyrerens datter Karen Nielsen fortæller om mejeriet:
Min far kom til Tornemark – først som mejerist, senere som bestyrer. – Mor var mejerske og rejste til et lille mejeri i Vester Hornum som bestyrer men kom tilbage til Tornemark som mejerske og senere som mejeribestyrerens kone. Hun arbejdede i mejeriet i flere år.
Boligen var oven på mejeriet, og den var meget lille til en familie på 5. Oprindeligt var der til mejeriet en stor hestestald. Hestene skulle have deres foder såvel som menneskene senere ha’ deres. Det var da skik, at mælkekuskene skulle ha’ en stue, hvor de kunne spise deres frokost, og der skulle kunne købes brændevin, hvilket mor fik afskaffes. – Senere da mejeriet blev bygget om, blev både mælkekuskestuen og hestestalden overflødig, da det gik hurtige med aflæsning og udvejning af mælken.
Julemorgen var det skik, at der begyndtes en time før, og så skulle alle kuskene ha’ nybagt kringle og chokolade. – En julemorgen, det var snestorm, sagde én af mændene: “Hvis Grundtvig havde været mælkekusk, havde han ikke kunnet skrive “Julemorgen vær mit himmerig”.
En af vinterens store begivenheder var, når der gik bud ud til andelshaverne, at der skulle køres is til ishuset. Det var spændende for os børn med elle de mange vogne og heste, og vores kaffekande var i sving den ganske dag. – Isen skulle opbevares i et “ishus” med tykke, isolerede vægge i nærheden af smørkælderen. – Senere blev der installeret køleapparatur, og så kunne mejeriet sælge “isblokke” fra mælkehandlernes vogne.
I begyndelsen af 1900’tallet var der i den sydlige ende af Tornemark et mørtelværk med udskibning af mørtel via Bisserup havn, og erhvervslivet udviklede sig efterhånden med 2 slagterier, dødkogeri, bryggeri, smed, møbelfabrik, flere vognmandsforretninger og en brødfabrik med en større personalegruppe samt bødker, tømrer og snedker.
Byen havde frysehus og et rigt handelsliv, og når jeg kigger tilbage i arkivets samling af aviser og lignende, kan jeg se, at der har været 3 købmænd, 1 gartnerforretning med frugt, grønt og blomster, manufakturforretning, konfektionsforretning, skotøjshandler og træskomand, barber, damefrisør, vaskeri, 2 cykelsmede og en benzintank. – Og så sent som i 1989 kan jeg af velkomstannonce ved Haarslev Sparekasses tilflytning til byen se, at der da var 12 forretninger i byen.
– Købmanden og Slagteren lukkede som de sidste i 2005 og 2006, og kun Forsamlingshuset eksisterer endnu!