Der er nu 707 historier fordelt på194 byer

Landsbyhistorier

Indsend ny historie

Tag: Sogneråd

  • Lidt om Sognerådet

    Lidt om Sognerådet

    Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.

    Sognefogeden boede naturligvis i Fodby, og han var den rigeste af dem alle, Jens Pæ’esen hed han. Han var en lille rundrygget mand , med et glat ,rødt ansigt, sammenknebet mund og små livlige øjne. Hele han væsen var præget af mild jævnhed og urokkelig fasthed. Han havde stor respekt hos alle.

    Sognerådsformanden var også en fra Fodby, men senere blev det en fra nedensognet. Det var gårdmand Chr. Hansen fra Stenbæksholm, han kunne kun skrive sit navn. Men han havde en søn, Hans Chr. Hansen som lige var kommet hjem fra Hindholm Højskole. Han var en dygtig bonde, god til at tale og forholdsvis belæst, og så havde han en god håndskrift, der gik ry om i hele sognet.

    På hans kvalifikationer blev faderen sognerådsformand. Senere blev det jo Peder Jensen i samme by. Han blev i en årrække en af sognets mest fremtrædende. Han var kendt i vide kredse og flere gange opstillet til folketinget.

    Sognerådsmøderne blev holdt på omgang hos medlemmerne. Der var altid en vis spænding hos alle på gården, mens de syv vise holdt råd, om sognets ve og vel. Møderne blev altid holdt i Sovekammeret, det var dengang de fleste hjems stadsstue. Sengen var dækket af et blåternet lærredstæppe og i den øvrige del af stuen stod sofaen et bord og en enkelt stol.

    Fik man gæster hed det værsgo at gå op i sovekammeret. I øverstestuen havde ingen siddepladser kun skabe og kister langs væggene, den blev kun brugt til sammenkomster og dans.

    Hans Chr. Hansen førte protokols, og der blev drukket mange Thevandsknækte ved disse sognerådsmøder. Forhandlingerne blev af den grund noget højrøstet, og man kunne ikke undgå at hører hvad der foregik bag den lukkede dør. De fik ikke noget at spise kun en gang om året når ligningen fandt sted blev der sammenskudsgilde på mødestedet.

  • Det første sogneforstanderskab

    Det første sogneforstanderskab

    Ved lov af 13. august 1841 – Anordning om Landkommunalvæsnet – fik landsognene et politisk organ kaldet sogneforstanderskaber. De var ansvarlige for fattig-, skole- og vejvæsenet. De skulle være med til at sikre god politiorden og støtte sognefogederne i deres indsats mod tiggeri og løsgængeri. Valgbare var alle sognets mandlige beboere, der ejede mindst én tønde hartkorn eller forpagtede en ejendom på mindst seks tønder hartkorn, og var mindst 25 år gamle.
    Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd.

    Den 24. december 1841 holdt det nyvalgte sogneforstanderskab for Quislemark Pastorat sit første møde i Quislemark Præstegård.

    Som ejer af mere end 32 tønder hartkorn var lensgreve Ludvig Holstein og pastor C. Schøning Tryde som sognepræst på forhånd sikret en plads i dette sogneforstanderskab. Ludvig Holstein havde som godsejer også fået plads i andre sogneforstanderskaber. Det blev åbenbart for tidskrævende. I hvert fald sendte han til det fjerde møde og de senere møder en substitut.

    De valgte medlemmer var gårdmændene Rasmus Geertsen i Quislemark, Hans Hansen, Taarnmark Mark, sognefoged Christen Hansen, Quislemark, Niels Rasmussen, Skafterup, Lars Nielsen, Nyerup, og Ole Olsen, Taarnmark.

    Første punkt på dagsordenen var valg af formand. Syv sogneforstandere pegede på pastor C. Schøning Tryde. Han havde hidtil været formand for fattigkommissionen og skolekommissionen. Formandsvalget gjaldt for et år.

    Efter anordningen skulle han som sognepræst forelægge fattig- og skolevæsenets sager på sogneforstanderskabets møder. Også selv om han ikke var blevet valgt som formand. Sognepræsten havde også pligt til at overføre, hvad sogneforstanderskabets besluttede vedrørende fattig- og skolevæsenet, til fattig- og skolevæsenets protokoller. Han førte al korrespondance i sager vedrørende fattig- og skolevæsen og administrerede disse områder mellem møderne.

    Efter valget af formand, gik man over til fordeling af skoleforstanderforretningerne. Quislemarks skoleforstanderforretninger gik til gårdmand Rasmus Geertsen af Quislemark, Frederiksmindes til gårdmand Hans Hansen og Skafterups til gårdmand Niels Rasmussen i Skafterup.

    Sognefoged Christen Hansen i Quislemark overtog fattigforstanderforretningerne for Quislemark Sogns vedkommende, gårdmand Ole Olsen fattigforstanderforretningerne i Taarnmark Bye og Fjurendahl Hovedgård med tilliggende og gårdmand Lars Nielsen fattigforstanderforretningerne i Skafterup og Nyerup Byer.

    Lensgreve Ludvig Holstein fik også overdraget et sagsområde. Desværre er det ikke muligt i protokollen at tyde, hvilket sagsområde det drejede sig om. Formentligt var det økonomien.

    Sogneforstanderne vedtog at holde det næste møde den 24. januar 1842 om eftermiddagen kl. 2 i præstegården og i øvrigt at holde møde på den mandag, som går nærmest forud for fuldmånen om eftermiddagen kl. 2.

    Til sidst overdrog forstanderskabet det til sognepræsten at anskaffe en protokol af passende størrelse.

    Den var anskaffet til mødet den 15. marts 1842. Prisen var 2 rigsdaler og to skilling.

    Sogneforstander, gårdmand Rasmus Geertsen, var fæster af Korsagergård. Født 1800 i Quislemark som søn af gårdbeboer og bonde Geert Hansen og Kirsten Rasmusdatter. Han var gift med Maren Kirstine ChristensDatter fra Vallensved Sogn. Rasmus Geertsen døde 78 år gammel i 1878 og blev begravet på Quislemark Kirkegård.

    Sogneforstander Christen Hansen havde Fladagergård i fæste. Som Rasmus Geertsen født i Quislemark. Ved folketællingen i 1834 er han kun 32 år gammel blevet sognefoged og gårdmand. Han var gift med den tre år yngre Birthe HansDatter fra Karrebæk Sogn. Den 6. oktober 1845 døde han kun 43½ år gammel.

  • Sognerådet 1929

    Sognerådet 1929

    Carl Jessenius Classen
    Født 18. februar 1873 på Vennerslund i Stadager sogn. Søn af godsindspektør på Hardenberg, Paul Eckardt Classen og hustru Thora Emilie, født Shur. Carl J. Classen bliver gift den 12. maj 1910 med Marie Julie Cloos, datter af fiskeeksportør Carl Sophus Cloos og hustru Ida Camilla, født Jensen.
    I 1893 bliver han Akademisk jurist og fra 1889 til 91 er han ansat på Hardenberg godskontor. I 1893-94 er han på Sæby købstads og Droningelunds Herredskontor. Han bliver Sagførerfuldmægtig i Sæby fra 1894-96, derefter godsforvalter på Saltø og Harrested i år 1900. Han er tillige skovbestyrer i 1918. Formand for Karrebæk sogneråd 1907-17. Medlem i 1921-22. Revisor i Næstved diskontobank 1921. Medlem af Fodby sogneråd 1925, Sognerådsformand i 1927. Han havde bopæl på Saltø godsforvalterbolig.

    Hans Christian Hansen
    Født den 31. oktober 1875 i Fodby. Søn af gårdejer Mads Larsen og hustru Stine, født Knudsen.
    Uddannet ved Landvæsnet, elev på Sorø Højskole i 1893-94. Bestyrer af Borgnakkegård 1901-04 og ejer i 1904. Forhenværende ejendomsskyldvuderingmand. Medlem af planteavlsudvalget for landboforeningen for Næstved og omegn i 1910-16 Medlem af skolekommissionen. Landvæsenskommissær 1926. Medlem af bestyrelsen for Næstved Diskontobank 1927. Formand for de to sydsjællandske landboforeninger regnskabsudvalg 1929. Medlem af sogneråd 1909- 25 og igen i 1929, formand i 1917-25. Hans bopæl var Borgnakkegård Skraverup.

    Hans Christian Hansen
    Født 16. Januar 1893 i Tjustrup. Søn af Bager Carl Ludvig Hansen og Hustru Caroline, født Frederiksen. Gift 1. april 1918 med Karen Kristine Hansen, datter af Tømrer Hans Søren Hansen og hustru Anna Larsine, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Husmand 1918 og formand for Husmandsforeningen i Fodby 1925-27. Sogneformand for spareforeningen Egne Midler til egne hjem 1927. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget og skolekommissionen. Han havde bopæl i Bistrup.

    Jens Chresten Jensen
    Født 15. maj 1873 i Fodby. Søn af Gårdejer Christian Jensen og hustru Bodil, født Hansen. Gift 15. maj 1900 med Thora Julie Jensen, født Hansen. Datter af Lars Hansen og Hustru Margrethe, født Hansen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bestyrer af Tværhavegård 1889-1900. Ejer i 1900. Medlem af statshingstekommisionen. Medlem af sognerådet 1909-12, 1913-17, og 1925. Formand 1909-12 og i 1925-27. Medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget. Han havde bopæl på Tværhavegård Skraverup – Fodby.

    Niels Bernhardt Larsen
    Født 20. august 1887 i Hyllinge. Søn af landarbejder Ole Larsen og Hustru Marie Elisabeth, født Nielsen. Gift 29. September med Katrine Sofie Larsen, datter af landarbejder Fredrik Hansen og hustru Laurentze.
    Uddannet ved landvæsnet. Støberiarbejder ved de forenede Jernstøberier i Næstved 1916. Medlem af Bestyrelsen for den socialdemokratiske forening. Regnskabsfører for Stenbæksholm-Grimstrup brugsforening 1921. Medlem af sognerådet 1921-27, på ny i 1929. Medlem af skoleudvalget og fattigudvalget. Havde bopæl på Stenbæksholm.

    Hans Lund
    Født 14. november 1871 i Fodby. Søn af gårdejer Knud Lund og hustru Maren, født Jensen. Gift 5. januar 1897 med Jensine Lund, født Jensen, datter af sognefoged Fredrik Jensen Tjustrup og Hustru Karoline, født Clausen.
    Uddannet ved landvæsnet. Gårdejer 1897-1912 i Herlufmagle. På Sandagergård i 1912. Formand for foderstofforeningen 1915. Medlem af menighedsrådet. I bestyrelsen for Andelsmejeriet 1922. Ejendomsskyldvurderingsmand i 1924. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget, fattigudvalget og skolekommissionen. Bopæl var Sandagergård, Fodby.

    Hans Peter Olsen
    Født 22. marts 1922 i Køng. Søn af landbruger og Stenhugger Lars Olsen og hustru Ane Kathrine, født Hansdatter. Gift 19. December 1913 med Jutta Sofie Olsen, datter af Peter Olsen og hustru Laurine Alvilda, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bryggeriarbejder på Bryggeriet Karrebæk 1904-13. På Phoenix 1913-16. Uddeler 1916. Formand og kasserer for den statsanerkendte sygekasse i Fodby 1919-22 og på ny i 1927. Medlem af sognerådet 1229. Medlem af skoleudvalget. Næstformand for vælgerrådet. Bopæl i Bistrup.

  • Sognerådet

    Sognerådet

    Min far, Thorvald Thulesen, blev valgt til sognerådet 1948-49 for de radikale. Da han var eneste medlem for de radikale, var han mange gange tungen på vægtskålen, når der skulle stemmes, men det var han god til at klare.

    Aunslev Sogneråd

    Fra venstre: Alfred Nielsen (Bovense), Thorvald Thulesen (Aunslev), Knud Rasmussen (Dyrehaven), Hans S. Hansen (Aunslev), Alfred Hedemark (Aunslev), ? ? (Dyrehaven), Niels Jørgensen (Aunslev Nederb.), Hans Frandsen (Ndh.), Jens Hansen (Aunslev Ndb.), Hans Hansen (Korkendrup), Meihoff (Dyrehaven), Gregers Juel (Juelsberg), Alfred Nielsen (Bovense).

    Sognerådsmedlemmerne havde selvfølgelig tavshedspligt; men far fortalte alligevel engang fra et møde, hvor der blev forhandlet om nogle penge, hvor de var anbragt henne. Formanden blev spurgt, og han svarede:De må jo være i en kasse ved Peter (Kommune).
    I kaffepausen var der nogle af medlemmerne der spillede kort, og her ville kammerherre Gregers Juel gerne være med. De morede sig meget når han tabte og skulle betale, for han havde svært ved at få fat i pengene, for han havde dem i en konvolut. Men de har sikkert haft det hyggeligt til deres møder.
    Far kørte gerne med Hans Hansen (sognerådsformanden) hjem fra mødet i Forsamlingshuset. De sad og snakkede i bilen, inden far stod af. Det var der nogle af byens folk, der havde set, og derfor blev der sagt nu sidder de 2 og bestememmer. Min mor har også været i sognerådet for de radikale. Der findes flere billeder af sognerådet på Nyborg Lokalhistoriske arkiv.

  • Uddrag af sognerådsprotokollen

    Uddrag af sognerådsprotokollen

    1921
    ”Amtets Tilladelse for Glenstrup Kommune til at yde 900 Kr. til Istandsættelse af det elektriske Lys i Glenstrup Kirke forelå og godkendtes.”

    ”Under eventuelt fremkom Anders Andersen med, at Lærer Møller, Holmgaard, havde foretaget noget Malerarbejde ved Holmgaard Skole, som han skulde have refunderet. Sagen henlagdes indtil videre.”

    1922
    ”Sogneraadet vedtog enstemmigt at samles til et Møde med de interesserede Kommuner om at rette en Henstilling til Koncessionshaverne for en Mariager-Faarup-Bane om at udsætte Banens Påbegyndelse, da man ansaa den nuværende Tid for ubelejligt for et saadant Arbejdes Gennemførelse.” ”Der bevilges 25 Kr. til Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre.” ”Man vedtog at henstille til Lærer Nielsen, Handest ikke oftere at skrive Konfirmanderne i Mulkt på grund af Konfirmationsforberedelse.”

    1923
    ”Nørbæk og Omegns Mergelselskab anmoder om Tilladelse til at føre et Mergelspor over Handest Vesterland til Nørbæk. Sogneraadet har intet at indvende herimod”. ”Der forelaa en Skrivelse fra Skolekommisionen om at anskaffe en Del nødvendig Skolemateriel til Holmgaard Skole. Det overlades til Skoleforstanderen sammen med Læreren at anskaffe det nødvendige”.

    1924
    ”Der forelaa et Andragende i august fra Else Marie Svanholm at yde hende 100 Kr. i Anledning af hendes Plejedrengs Konfirmation. Kunde ikke bevilges”. ”Marie Fjeldsted, Karlby bevilgedes Aldersrente i.H.t. Aldersrenteloven”. ”Man tilstod Laust Frank lidt Hjælp til Bestridelse af Udgifterne til Husbestyrerinden”. ”Ifølge Skrivelse fra Indenrigsministeriet i oktober tilstodes Else Marie Svanholm 50 Kr. til Konfirmationshjælp til hendes Plejesøn”. ”Sogneraadet bevilgede hver af Aldersrentenyderne en Julegave, saaledes at de gifte faar 15 Kr. og de enligstillede faar 10 Kr.”.

    1925
    ”Søren Jensen blev antaget som Skolepedel ved den nye Skole for et vederlag af 400 Kr. aarlig, heri er indbefattet alt Rengøringsarbejde ved Skolen”. ”Man vedtog at tilskrive Amtskommissionen, at Sogneraadet intet havde at indvende mod Udstykningen af Bilidt”. ”Der forelaa et Andragende fra Læreren og Lærerinden ved Handest Skole om at der måtte blive tapetseret i 2 Værelser hos Læreren og 1 hos lærerinden i stedet for Limfarve. Bevilget”. ”Det forenede Oliekompagni ansøger om Tilladelse til Opstilling af en Bensintank ved Brugsforeningen i Handest. Sogneraadet vedtog at anbefale på Betingelse af at den nævnte Tank lægges på den modsatte Side af Vejen”.