Ny søgning

Hvis du ikke er tilfreds med resultaterne nedenfor, kan du lave en ny søgning

250 Søge resultater for als

145

Barnemorderske slap for straf

13. maj 1836 blev Ane Rasmusdatter dømt af birkedommer Klüver i Rude og hans meddomsmænd til at miste sin hals. Det afhuggede hoved skulle derefter sættes på en stage. En enkelt meddomsmand var uenig. Det måtte være nok med et år i forbedringshuset. Hun havde ikke selv meldt sig til politiet. Set med hans øjne […]

146

Dannebrogsmand og gårdmand

Den 28. januar 1813 blev Hans Nielsen, gårdmand i Quislemark, udnævnt til Dannebrogsmand. 10. februar bliver hæderstegnet sendt til Det Danske Kancelli. Hæderstegnet fik han på Landhusholdningsselskabets anbefaling. Det fremgår af “Protokollen for Dannebrogsmænd 1813 – 29, nr. 69”. hvor det kort nævnes, at amtmanden over Sorø Amt har spurgt, hvorfor Hans Nielsen skulle have […]

147

Åge Wielandt Skovridder og Godsforvalter

Wielandt er født den 16. juli 1904 på Frederiksberg, som søn af kgl. Skovrider Thorkild Wielandt og hustru Helga, født Walter. Han er student fra Sorø Akademi 1923, og blev derefter elev i 1923-1924 på Palsgård og Mårum skovdistrikter, og i 1929-1930 var han på Gisselfeld. Han var forstkandidat med 1. Karakter, samt skov og […]

148

Hjemegnen er aldrig kedelig

Lærer Einar Lambert, Skelby, blev født i Ørslevvester 1908. Hans far var enelærer Hans Lambert og farfaren enelærer Hans Lambert i Tyvelse. I 1978 holdt han et foredrag om sin opvækst i Ørslevvester. Der skete ikke meget i de tyve år, men hjemegnen var aldrig kedelig. Som 10-12-årige drenge badede de i gadekæret. Da en […]

149

Den gamle præstegård

Det var en bindingsværksbygning fra Christian den fjerdes tid, jeg mener, den var ret forfalden og blev derfor restaureret, mens vi boede der. Foran huset var der nogle gamle træer og en masse brosten, som vi hjalp til med at luge. For gavlen var der nogle store lindetræer, som vi klatrede i og byggede huler […]

150

Bøvingslyst matrikel 8a

Gården har lå oprindelig nede ved gadekæret, matrikel 8b er er det gamle stuehus til gården, dog er huset meget renoveret siden. Så der er ikke meget tilbage af de lerklinede væge. Det var også en firlænget gård dengang. Hvornår den er flyttet op på marken ved jeg ikke, men det er en gang i […]

151

Fortællinger omkring et humlekar

I oktober blev der samlet humle og man sad i køkkenet nogle aftner omkring et bryggerkar og plukkede de lande ranker. Det var sådanne aftner der blev sunget og fortalt historier. Store pigen Marie fortæller: “Jeg havde forleden været på besøg hos skovfogedens Sofie og hun og broderen fulgte mig et stykke på vej.  Ligesom […]

152

Høhøsten ved Saltø å

Høhøsten indtraf i den varmeste tid af året. Man kørte gennem skoven ned til engen. Høstfolkene var de samme hvert år, karlen Peder og pigerne og assistenten hans lund, Per Jensen som var i 60-erne og skråede voldsomt og havde skårede tænder og betændte gummer, han var fader til 7-8 børn. Så var der Chr. […]

153

Dagligdagen i køkkenet

Den gamle skovrider stod altid tidlig op og vækkede folkene, i sommertiden var de oppe ved 4-5 tiden. Når der var malket fik folkene davren i folkestuen, altid anrettet i et lerfad, det bestod af kogt mælk med rugbrødsterninger , vi andre fik the, rugbrød og sigtebrød. I sommertiden fik man smørebrød med øl og […]

154

Skovrider

En skovriders arbejde bestod ved århundredeskiftet i administration og regnskab, over lønninger og indtægter af salg og han skulle føre tilsyn med fældede træer, at det blev opmålt rigtigt af skovfogderne . En del af skovriderens løn bestod i at dyrke jorden til den gård han boede i. Han var alsidig uddannet og teorien fik […]

155

Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården?

Helberskov skoles historie fra 1739  til den ophør i 1956 På grundlag af indsamlede oplysninger fra Niels Chr. Skarnvad, Marius Larsen og Anton Ulrichsen, der er bearbejdet og suppleret af Christian Christensen, forsøges hermed at give et velbegrundet svar på, hvorfor det forholder sig således. I den forbindelse er det relevant at berette om Helberskov […]

156

Johannes Høgsvig

Han var sjællænder af fødsel, hans mor var vestjyde og hans far sjællænder. De fleste år af sit liv har han tilbragt som landsbylærer i Bistrup, det blev til 33 år fra 1931 til 1964. Han er uddannet på KFUM’s seminarium i København, efter at have været ved landbruget nogle år. Hans første lærergerning var […]