Mors hat

Mors hat hang i klædeskabet. Det gjorde den også den dag, da min bror Peter ville på jagt med sin slangebøsse.

Vore forældre måtte ikke vide, at Peter havde en slangebøsse. Han havde gemt den godt af vejen i klædeskabet. En dag, da han og jeg var alene hjemme, bad han mig hjælpe med at få slangebøssen ned. Han ville på jagt.
Efter flere forgæves forsøg måtte jeg opgive at få fat i den. Så tog han selv affære, og han gjorde sig så ihærdige anstrengelser, at skabet væltede ned over ham. Han skreg, at jeg skulle løfte skabet, så han kunne komme fri. Det var en umulig opgave for en pige i min alder. Vi indså begge, at der måtte stærkere kræfter til. Der var ikke anden udvej end at hente mor. Hun var hos nabokonen Buel, så jeg styrtede derover. Forpustet stod jeg foran mor og satte hende ind i sagens alvor. I skarp trav løb mor hjemad – fulgt af den noget ældre Buel. Ved fælles hjælp fik de løftet skabet så meget, at Peter så sit snit til at smutte ud ved det ene hjørne. Væk var han i en bemærkelsesværdig fart. Han havde nemlig formået at få slangebøssen med sig, uden at nogen havde bemærket det.

Damerne gennemgik skabets indhold og skadens omfang. Mors hat havde forandret udseende. Jeg så hende tage den op. Hun gjorde så underligt med hænderne på hatten. Jeg undrede mig over hendes bevægelser. Det var en mærkværdig behandling at give sin hat. Hun skiftevis krammede og glattede den, med det resultat, at den i hvert fald ikke ændrede udseende til det bedre. Buel ville hende det godt og sagde opmuntrende: ”Et nyt boen, så kan den sajt go Sine”. Det virkede, som om mor ikke rigtig hørte efter. Der var ligesom kommet noget fjernt i hendes blik. Da hun var kommet sig over det med hatten, spurgte hun efter Peter. Jeg gik ud for at lede, for jeg havde en anelse om, hvor jeg kunne finde ham. Min beskyttertrang led et alvorligt knæk, da jeg fandt ham. Han gik og skød til måls efter hønsene. I det øjeblik jeg fik øje på ham, sigtede han på kokken. Det var for meget. De høns var mit et og alt. Jeg blev for en gang skyld rasende på ham og råbte. ”Du kan stole på, jeg siger til far, at du skyder kokken”.

Da far kom hjem, berettede mor om Peters uheld med skabet. På det tidspunkt var hattens tilstand værre end nogensinde. Mor meddelte far, at nu var hun altså nødt til at have en ny hat.
Far var ikke så nem at narre. ”Hwurdan ku den da kom til å si sån ud”, spurgte han og tilføjede: ”Ka do it brueg den suet”? ”Da it om sommerdaw”, svarede mor og slog fast, at uden ny hat, skulle hun ikke til grundlovsmøde. Det afgjorde sagen. Min søster Dagny og jeg var med, da mor fik ny hat. Den blev købt i Skjødstrup for 6 kroner.