En gammel Ford og promiller

En af de første biler, der kom til St. Restrup var en Ford, – en af dem, der skulle startes med sving. Den stolte ejer, Henry Hansen havde sammen med sin nabo Thorvald Kristensen, to af fars gode venner, været til fredagsmarked på Aalborg Kvægtorve, der lå nede ved havnen, sådan som de to for øvrigt var hver fredag, og hver gang blev bilen parkeret samme sted – på pladsen lige over for hvor Rutebilstationen ligger i dag.

Denne fredag havde de måske mødt lidt for mange af deres venner, og det var så gået rigtig lystigt for sig, med hvad det nu kan indebære. Henry mente dog, når de gik den forholdsvis lange vej fra værtshuset til bilen, var det meste sikkert fordampet.

Da de kom til parkeringspladsen, gik Thorvald lidt for sig selv, medens Henry selv fandt svinget frem og begyndte at dreje. Da mærkede han een prikke sig på skulderen.
Lige bag sig stod en venlig betjent, der begyndte at spørge lidt ud om, hvor han havde været, og om hvor han skulle hen; til sidst spurgte han direkte: ”Hvem skal køre denne bil”?
Da var det altså, vor gode ven Henry anede uråd:
”Det ska´ skanneme da ham, der sidder ved rattet”, svarede han ret så snøvlende.”
Ja, ja, det er godt med dig, men der sidder jo ingen” svarede betjenten.
”Hwa er den o.. sider der ingen? det er da wall løwn — er han wæk? Så wil a da skanneme et stå` her å draw mir po det hersens swing. – Den un´teme nej om a wil, Maj ka da heller et ræ`n mæ folk no om daw”.

Og så gik Henry. – Ja, og slap for videre tiltale af en meget paf betjent.