Da Kvislemark præstegård brændte

Præstegården er meget rummelig og stuehuset af et sådant omfang, at familien har beboet det i mangfoldige år hver med sit værelse og selvstændig indretning. Der er to store haver med jord og mange frugttræer. Forpagteren har særskilt bolig og have, men er indrømmet størstedelen af udhusene og en særskilt lille have.

Det skrev pastor Tryde i en indberetning til provsten i september 1860. Oprindeligt lå præstegården i landsbyen Vindinge, som blev nedlagt 1609.

Præstegården blev liggende og først i 1648 eller lige efter flyttet til Kvislemark. En kilde fortæller, at den havde godt egebindingsværk fra ca. 1650.

Den over 300 år gamle Kvislemark Præstegård brændte 15. oktober 1861 ved 23-tiden. Samtlige bygninger gik op i flammer.

Pastor Raaschou, der havde afløst pastor Tryde 25. maj 1861, hørte først om branden den 19. oktober. Han var rejst over til sit gamle sogn i Viborg Stift for at hente sin familie. Et rygte ville vide, skrev han senere i sin dagbog, at min tjenestepige, kaldet Sonia, var gået op på loftet om aftenen for at hente et æble. Der var ikke hold i rygtet.

Brandårsagen var ikke almindeligt kendt, da sognepræst Aage Lambert-Jensen kom til Kvislemark-Fyrendal Sogn i 1931.

Under et husbesøg spurgte han så den gamle historieberetter Dyvekær, om han kunne fortælle noget om branden.

Det kan jeg da. Det talte man om, da jeg var barn. Det var en mand, der tidligere havde været forpagter, der satte ild til præstegården. Man fik hans tilståelse på dødslejet, svarede Dyvekær. Han satte også navn på forpagteren, men det skrev sognepræsten ikke ned.

Fik man intet reddet?

Jo, de havde en lang brandhage. Den førte de ind i flammerne og trak tre kister ud.

Både Kvislemarks og Fyrendals kirkebøger fra 1622 brændte ved den lejlighed. De var taget i brug 23 år, førend Christian IV gjorde det til en pligt at føre kirkebøger. Det gjorde han først den 20. maj 1645 i et brev til Sjællands biskop. Heri stod der, at præsterne skulle holde rigtig kirkebog med dag og dato for, hvor mange der fødes i sognet samt, hvor mange der vies og dør. Disse bestemmelser blev gentaget i Danske Lov fra 1683.

Mange kirkebøger er gået tabt ved brande eller på grund af fugt. Indtil 1812 blev de kun ført i et eksemplar. Kvislemarks ældste bevarede kirkebog går kun tilbage til 1717.

Den nye præstegård stod færdig til indflytning i december 1862. Den fik en brandfri boks til kirkebøgerne. En jernkasse med jernlåge med en tyk skal af mursten. Adgang til den brandfrie boks fik man gennem et indbygget garderobeskab. Lågen sad på skabets bagvæg.

Dyvekærs borgerlige navn var Jens Peter Nielsen. Han ejede ejendommen Kvislemarksvej 49 indtil 1947.